home Rejser og ferie Safari i Tanzania – efterfulgt af badeferie på eksotiske Zanzibar

Safari i Tanzania – efterfulgt af badeferie på eksotiske Zanzibar

Tanzania er kendt for den fantastiske natur, som veksler mellem det knastørre og den mest frodig natur. Det er oplagt, at naturen sætter rammerne for dine oplevelser i Tanzania – en vandretur eksempelvis bliver bare til en anderledes imponerende oplevelse i disse omgivelser.
Selv om safari i Afrika, i sig selv, er en kæmpe oplevelse, er det blevet populært at kombinere safari-rejsen med andre aktiviteter, og det kan da også være dejligt simpelthen bare at dase på en lækker strand, og fordøje alle indtrykkene fra den intense safaritur.

safari-i-tanzania

På safari med familien

Safari er en stor oplevelse, og kan virke voldsom, da naturen og dyrelivet er så meget anderledes. De små kan dog sagtens være med, når voksne og forældrene er i nærheden. En safari-tur i Tanzania er netop så imponerende, da man som familie kan få en stærk oplevelse, som man deler med hinanden.
Afstandene mellem de forskellige aktiviteter og overnatning kan være lange, og man kan komme til at sidde meget i bil eller bus. Det er derfor oplagt at supplere naturoplevelsen med fysiske aktiviteter, hvor de små kan være med.
Et must er at tage på vandretur ved Ngorongoro krateret. Ikke bare antallet af forskellige dyrearter vil imponere, men også den massive mængde indenfor hver dyreart vil tage pusten af de fleste.
Ngorongoro krateret, som en del af det 8.292 km2 store Ngorongoro Conservation område, har en størrelse på 265 km2 (20 km i diameter). Selve kraterkanten ligger ca. 600 meter over bunden af krateret, og det er netop dernede man kan opleve The Big Five. Børnene vil elske The Big Five (De fem store): det er en henvisning til de 5 mægtigste dyr i området: elefant, bøffel, løve, de “sorte” næsehorn og leopard. De lokale har traditionelt haft stor respekt for “De fem store”, da de har været de sværeste at fange og de hårdeste at nedkæmpe.
Tip: Book overnatning ude i området (f.eks på sletten) – special designede telte gør det både sikkert og til en ekstra stor naturoplevelse. Du sparer samtidig den ofte lange transporttid til seværdighederne.

På Zanzibar med familien

Zanzibar er også et af de områder man bør prioritere højt, når man tager på familierejse til Tanzania. Man kan sagtens bruge en hel ferie på Zanzibar, da naturoplevelsen er så meget anderledes og imponerende end i selve Tanzania. Husk derfor også at booke nok dage på Zanzibar for at få det hele med.
Zanzibar er berømt for sine strande, som bare er i en klasse for sig selv. Der kan nogle steder gå lidt meget solferie i den, hvor hvide europæiske hvaler med solbriller ligger i rækker og slanger sig. Læs mere omkring safari i Tanzania og Zanzibar badeferie her.

Nakupenda Beach

Et små-hemmeligt tip er endnu Nakupenda Beach, som i den grad egner sig til en usædvanlig familie safaritur. Det usædvanlige ved Nakupenda Beach er, at øen, som egentlig er en sand-banke, hver dag oversvømmes af tidevandet. Sandbanken har derfor ingen vegetation – ingen træer, ingen buske, ingen planter.
Det virker lidt surrealistisk, og virker som et lille eventyrland, man skal skynde sig at opleve før det forsvinder igen – og det gør det jo sådan set også. Tag derfor på en af de tidlige ture, så har du også øen “for dig selv”.
Havbunden er samtidig så flad, at de små sagtens kan snorkle, og få en sjov oplevelse ud af det. Det er nok ikke så udfordrende for de lidt større børn, da dyrelivet under vandet her er knapt så imponerende som på Zanzibars andre strande.