Når de mindste børn eller børnebørn råber efter at ville se elefanter og løver, mens teenageren i stedet vil have hvide sandstrande, hvordan indfrier man så bedst alles krav? Man bestiller da en rejse til Afrika.
En rejse til det seværdige Afrika kan nemlig indløse de flestes drømme. Kontinentet, som er jordens næststørste, tilbyder netop alt fra oplevelsesrige safariture til palmetræer og krystalklart hav. Dermed giver kontinentet rig mulighed for, at tilfredsstille hele familien. I Afrika findes nogle af verdens bedste safarilande – Sydafrika, Kenya og Tanzania, og disse lande er ikke blot kendte for deres safari, men også hvide sandstande og palmer ved det Indiske Ocean. Landene har dermed meget at byde på, så det er blot at åbne op for oplevelsespakken.
Kenya, som også er kendt som Karen Blixens andet land, byder på alt fra de klassiske afrikanske dyr i Big Five, til elefantbørnehjem til gnuvandring.
I nabolandet Tanzania er der ligeledes gode muligheder for at se de berømte dyr, enten på den fænomenale savanne i Serengeti eller i Ngorongoro Krateret.
Drager man længere syd på ned til Sydafrika kan man være heldig at se en sjældenhed, nemlig det hvide næsehorn. Og langs kysten i nord ligger der nogle spændende vådområder, som indbefatter et storslået fugleliv.
Efter en masse indtryk og oplevelser i den overdådige natur, hvad er så bedre end at kunne slutte ferien af med nogle afslappende dage langs havet. Her kan Afrika tilbyde nogle af verdens smukkeste strande, enten ved kysten langs det Indiske Ocean eller på de omkringliggende øer. I Kenya er der mulighed for at tilbringe den sidste del af ferien ved enten Mombasa kysten, Zanzibar eller den private ø Chale. Efter en safaritur i Tanzania er det oplagt at slutte turen på krydderiøen Zanzibar. Vælger man derimod en safarioplevelse i Sydafrika kan en snorkeltur ved Kosi Bay Mouth være prikken over i’et.
Afrika kan dermed danne ramme om en god cocktail af safari og badeferie – velbekomme.