home Bil og motor Hvad er vægtafgift, og hvorfor er den forskellig fra bil til bil?

Hvad er vægtafgift, og hvorfor er den forskellig fra bil til bil?

Hvis der er noget, som generelt set er svært at blive helt klog på, så er det de mange skatter og afgifter, der pålægges os danskere i denne mageløse velfærdsstat. Der er skatter og afgifter på alt fra madvarer til transport, og det er også netop disse faktorer, der gør, at en bil i Danmark er meget dyrere end en bil i f.eks. Tyskland. Én af de bilafgifter, som er med til at tage en løbende bid af kagen, er vægtafgiften. Mange danskere betaler denne afgift uden helt at vide, hvad den går til, men det vil vi gøre dig klogere på her!

Hvad er vægtafgiften, og hvad er den med til at betale?

Vægtafgiften var en afgift, der så dagens lys i 1910, og den var en reaktion på bilernes voldsomme indtog i Danmark og i resten af verden. Det var tydelig for enhver, at vejene slet ikke kunne holde til den massive belastning, som de mange biler begyndte at medføre, og derfor indførte man vægtafgiften for at have en god pulje penge til at vedligeholde og forbedre vejene. Og det er da også netop dette, at vægtafgiften går til i dag. Vores vejnet er konstant under belastning, og hvis der ikke blev lagt penge til side til forbedringer, så ville vi alle køre på grusveje – det er næppe noget, hverken du eller jeg kan være tjent med!

Hvorfor er vægtafgiften forskellig fra bil til bil?

Som navnet antyder beregnes vægtafgift 2018 ud fra bl.a. bilens samlede vægt, hvilket giver perfekt mening – det er jo trods alt de tungeste biler, der presser og slider mest på vejene! Herudover spiller bilens brændstof også ind på vægtafgiften, hvor dieselbiler generelt har en højere vægtafgift, fordi de simpelthen forurener mere. Disse to faktorer er med til at gøre vægtafgiften forskellig fra model til model – men hvis du og en kammerat har den samme model, så burde I betale den samme vægtafgift. Din vægtafgift 2018 kan altså være svær at fastsætte helt generelt, da det i høj grad afhænger af den bilmodel, du har. Heldigvis kan du dog flere steder på nettet finde beregnere til vægtafgift 2018, som kan hjælpe dig med at få styr på dine biludgifter!