Når du vælger at få en kat, følger der også et stort ansvar med. Den skal have det så godt som muligt, og derfor er der nogle vigtige ting, som er helt essentielle, når du byder din firbenede ven indenfor. Vil du vide mere om, hvad der kan være godt at anskaffe sig til katten, så læs med her.
Kattelem til din selvstændige kat
Hvis du bor i hus og har en have, hvor katten skal have mulighed for at komme ud og strække benene, så er det vigtigt med en kattelem, så den har mulighed for at komme ud ved egen hjælp. Hvis du vil være helt sikker på, at det kun er din kat der kan komme ind og ud, så skal du vælge en magnetlem, der kun åbner sig ved hjælp af en magnet i din kats halsbånd. Kattelemmen sørger samtidig for, at din kat kan komme ind og ud uanset hvad tid på døgnet, det er – hvilket sikrer dig din nattesøvn.
Det mest basale tilbehør
For at undgå, at din kat besørger på dit gulvtæppe, er en kattebakke absolut nødvendig. Dette gælder både for inde- og udekatte. Udekatte har også behov for et sted indenfor, hvor de kan gå på toilettet, således at de ikke er tvunget ud – og dette gælder især, hvis du ikke har kattelem. Kattebakker fås i mange forskellige størrelser, så find en der passer til din kat. Sørg for at træne din kat til at gå på kattebakken, så den ved, at det er der, den skal gå på toilettet. Det kan for eksempel gøres ved at belønne den, når det gør det rigtigt.
Foruden kattebakken så er foder- og vandskål også helt basale tilbehør, som du skal sørge for at have styr på. Find et sted til den, så katten ved, hvor den kan søge vand og mad – også når du ikke er hjemme.