home Hus og have Trænger din terrasse til en opfriskning og fornyelse?

Trænger din terrasse til en opfriskning og fornyelse?

En terrasse er guld værd i sommermånederne, og vi bruger meget tid på at hygge på terrassen og nyde det dejlige, varme vejr. Hvis din terrasse er blevet lidt slidt og trænger til at blive frisket lidt op, har vi her samlet tre tips og gode råd til, hvordan du let og enkelt kan give din terrasse nyt liv.

 

1. Hvordan er underlaget?

Hvilket underlag har du på din terrasse? Har du fliser, som har ligget der de sidste mange år, og som er blevet slidte og triste at se på? Eller har du træbrædder, som er revnet, er ved at rådne og generelt ikke ser pæne ud mere? Hvis du har en fliseterrasse, risikerer du, at der vokser ukrudt op mellem fliserne, og der kan let gro alger og mos på fliserne, som du skal fjerne for at terrassen bliver pæn igen. En træterrasse kræver også meget vedligehold, og hvis brædderne ikke bliver slebet og olieret ind i mellem, kan de hurtigt blive grimme, eller du kan risikere at få splinter i fødderne af at gå på dem. Det kan være en idé at finde nye brædder til terrassen for at pifte den lidt op og gøre den mere anvendelig. En løsning til et andet underlag er komposit, hvor terrassebrædderne er sammensat af forskellige materialer, der gør terrassen utrolig slidstærk. En kompositterrasse er let og hurtig at montere, og den er stort set vedligeholdelsesfri.

 

2. Plantekasser pynter gevaldigt og giver nyt liv

Kunne det ikke være skønt at hente hjemmedyrkede krydderurter fra terrassen og bruge i madlavningen derhjemme? Udover at være lækkert at have, så pynter både krydderurter og blomster gevaldigt, og planterne kan give liv og farve til en kedelig terrasse. Med et par plantekasser er det let af holde planter, og det kræver ikke så meget arbejde, hvis du sætter dig lidt ind i det. Der findes mange gode idéer til at bygge dine egne plantekasser, eksempelvis ud af gamle paller, og hvis du ikke er så kreativ eller har tålmodighed til det, findes der mange flotte færdiglavede kasser i diverse byggemarkeder.

 

3. Find de rette terrassemøbler

For at kunne nyde solen og sommeren bedst muligt på dine nye eller genopfriskede terrassebrædder skal der gode terrassemøbler til. Der findes mange forskellige slags møbler til terrassen, og de kan være lavet af meget forskelligt materiale. Hvad der passer bedst til dig og din terrasse, ved du bedst selv, men husk på at eksempelvis træmøbler kræver mere vedligehold end for eksempel møbler lavet af aluminium eller kunstmateriale. Træmøbler er dog flotte og kan stå flot til din kompositterrasse, og hvis du sørger for at give dem olie, kan de holde længe. På den anden side er de tunge, og er ikke så lette at flytte ind, når det regner. Møbler af kunstmateriale er meget vejrbestandige, og behøver ikke blive flyttet i tørvejr. Så overvej, hvor meget arbejde du vil bruge på terrassen, inden du køber nye møbler til den.