home Gør-det-selv Sommerprojekt – 3 gør-det-selv husprojekter

Sommerprojekt – 3 gør-det-selv husprojekter

Det har aldrig før været mere populært at gøre ting selv, bygge møbler, renovere og forny hjemmet som vi i stor stil gør. Vi leder efter guides på nettet, går i det lokale byggemarked og forsøger os frem med at få udredt noget, vi stolt kan vise frem efterfølgende. Vi har i den anledning fundet 3 gode gør-det-selv projekter, du hen over sommeren kan gå i gang med på egen hånd.

Giv gulvene en kærlig hånd

Dine trægulve trænger måske til en kærlig opfriskning, og heldigvis kan du selv komme gulvene til livs ved en god gang gulvslibning og en overfladebehandling efterfølgende. Du må påregne en arbejdstid på 1-2 dage pr. rum, masser af støv og en pris på 2.000-3.000 kr. på slibepapir, men i sidste ende er hele arbejdet dét værd. Det er muligt at låne en gulvslibemaskine ved et gulvslibefirma. Se også mere på www.gefionprofiler.dk, hvor du kan finde vejledende kataloger til gulvværktøj og gulvmaskiner, hvor du også finder et stort udvalg af aluminiumsprofiler til gulvets sidste finish.

Byg dit eget udekøkken

Når sommerens første solstråler står højt på himlen, er vi mange, der opholder os så meget uden for som muligt. Hvorfor ikke lave maden uden for og være samlet med familien, mens salaten til aftensmaden forberedes eller ungernes madpakke bliver lavet.
Skal dit udekøkken være udstyret med både gas, vand og elektronik anbefales det, at du tager kontakt til en professionel fagmand til udførelse af de mere vanskelige installationer. Ellers er det bare om at gå i gang med at bygge et langt bord med hylder, kroge til grillhandsken og grillværktøjet og frem med krydderurterne i fine krukker.

Få styr på haveredskaberne

Saml haveredskaber, maskiner og værktøj ét samlet sted i et skur, du selv bygger. Har du hænderne skruet ordentlig på, kan du med blyant og papir designe og tegne dit eget haveskur og bygge det fra bunden. Har du derimod ti tommelfingre, er det også muligt at gå ned i det lokale byggemarked og købe et færdigbygget skur. Husk at sætte dig ind i de gældende regler, når det kommer til tilbygninger. Det kan nemlig vise sig, at det kræver særlig godkendelse for at få lov til at sætte et haveskur op på sin egen grund.