home Rejser og ferie Skirejse i Tyskland

Skirejse i Tyskland

Skiferie er den perfekte rejseform for dem, der ønsker at kombinere et sus i maven, gode naturoplevelser og hygge i særklasse. Mange børnefamilier vælger ofte Norge eller Sverige som skiferie destination, men her er skiferie Tyskland et rigtig godt og billigt alternativ. Berchtesgaden i Tysklandhar over 50 km pister fordelt på 6 skiområder – der er en kort transporttid til destinationen, hvilket også gør det til en oplagt mulighed til kortere ture.

5 gode grunde til at tage på skiferie

Er du i tvivl, om familien eller vennerne skal på skiferie i år? Så får du her 5 gode grunde til at tage af sted.

 

  1. Frisk luft

Vinteren i Danmark kan godt være hård at komme igennem i et stresset hverdagsliv. Det er mørkt når vi står op, og det er mørkt, inden vi får fri fra arbejde igen. Det kan være super svært at nå at være udenfor og få frisk luft. Netop derfor er skiferien en genialt afbræk i vinterens mørke tilværelse. Med skiferien kommer du og din familie til at være udenfor, lade vinden bide jer i kinderne og få en masse D-vitamin.

 

  1. Motion

Skiferie er en super aktiv ferieform, hvor du skal bruge mange kræfter på at suse ned af bakkerne. På skiferien får du virkelig trænet lår, baller, mave- og rygmuskler og arme – ja, faktisk hele kroppen. Samtidig får du et sundt adrenalin-rush, når det går rigtig stærkt. Det sætter gang i kroppen, og der bliver samtidig frigivet endorfiner, der gør dig glad.

 

  1. Hygge

Selvom skiferie er fyldt med motion, adrenalin og højt tempo, er det også en genial anledning til en masse hygge og kvalitetstid med familie og venner. Hvis I vælger en kør-selv model, er der plads til massere af roadtrip-hygge. Derudover er der hygge om aftenen, når I skal slappe af med varm kakao og spil efter en lang dag med ski. De stille momenter på vej op i liften giver også anledning til at koble helt af, få en god snak eller bare mærke og betragte den smukke natur.

 

  1. Afterski

For de mere festglade byder en skiferie også på massere af fest og farver. Særligt i Østrig og Frankrig har de gode traditioner for afterski, hvor der er mulighed for at nyde en kold øl, Jägermeister eller glühwein efter en lang dag på ski. Nogle nøjes med en enkelt eller to, imens andre fester til de sene nattetimer. Særligt i Østrig er der en stærk kultur for at danse på bordene og slå sig løs. I de første par timer kan selv børn være med til, at opleve den løsslupne og glade stemning. Rejser man med venner er særligt Østrig og Frankrig gode destinationer for fest og ski.

 

  1. Udfordringer for alle

Hvad enten du er nybegynder eller rutineret, er der mulighed for at udfordre dig selv på en skiferie. Det er altid godt at komme ud af comfort-zonen en gang imellem og se, at vi faktisk er i stand til, at gøre meget mere end vi troede. Det kan en skiferie virkelig være med til at vise. Hvad enten du er til trickski, snowboard, langrend eller alpinski.