home Erhverv Sådan vælger du de rette kontormøbler til hjemmet

Sådan vælger du de rette kontormøbler til hjemmet

Står du og skal indrette dit kontor, så følg denne guide til at få de rette kontormøbler.

Et kontor er et værelse, der bruges som arbejdsplads. Størrelsen på kontorer kan variere fra små hjemmekontorer til store åbne kontormiljøer. Alt efter branche og privatforbrug kan kontorer se meget forskellige ud i forhold til design, stil- og farvemæssige udtryk. Fælles for alle kontorer er dog, at de indeholder et skrivebord og en kontorstol.

Det rette skrivebord

 

Uanset om det er på din arbejdsplads eller i hjemmekontoret, hvor arbejdet foregår, så har du brug for en ordentlig arbejdsplads. Gode skriveborde giver komfort og den plads, der skal til, for at du kan koncentrere dig om dit arbejde. Et skrivebord burde efterhånden skifte navn til ”arbejdsbord”, for som tiden er gået skal skrivebordet opfylde mange flere behov, end navnet indikerer. I dag bruges skrivebordet til meget andet end at skrive fra – der skal være plads til telefonen, papirerne og computeren samt skuffer til opbevaring. Og et vigtigt element er også, at den opfylder din smag omkring flot design. Heldigvis kan du få et hav af skrivebordvarianter, så der burde være noget, der passer ind i dit hjems stil, design og indretning.

 

Med flere timer bag en computerskærm på hjemmekontoret, kan det være fysisk fordelagtigt at veksle mellem at stå ved skrivebordet og sidde ved skrivebordet. Derfor bør du investere i et hæve-sænkebord.

Hæve-sænkeborde er

Den rette kontorstol

 

I 1800 tallet stod man kun op og skrev med sin fjerpen. I dag sidder vi, som oftest ned på kontorstole hele arbejdstiden, når vi skriver eller laver administrativt arbejde ved computeren. Kontorstole er kendetegnet ved rullefødder, og nogle gange indebærer de også roterbart sæde og vippefunktioner. Når du skal finde den rette kontorstol for dig, er det en god idé at kigge på nettet efter den. Her har du mulighed for at til- og fravælge funktioner efter behov. Ønsker du eksempelvis en kontorstol med armlæn, kan du nemt via webshops tilføje denne funktion, hvorefter der kun vises kontorstole med armlæn.

 

Når du sidder på en kontorstol foran skrivebordet er det vigtigt, at du sidder i den rigtige siddeposition. På denne måde minimerer du risikoen for rygsmerter. En god kontorstol kan tilpasses dig og din krop med forskellige indstillinger. Kontorstolen bør kunne reguleres i højden, så du har mulighed for at tilpasse højden på stolen til skrivebordet – og herunder og hæve-sænkeborde. 5 hjul på kontorstolen giver desuden en bedre stabilitet til stolen. Når du sidder på kontorstolen bør du variere i dine siddepositioner, da din krop har godt af at være i bevægelse og ikke låst fast. Du bør placere begge fødder på jorden for at sikre en ret holdning i kroppen samt sænke skuldrende, så de slapper af, når du hviler armene på skrivebordet. På denne måde mindsker du spændinger i nakken. I løbet af din arbejdstid på kontoret, bør du desuden rejse dig op flere gange og strække kroppen.