I mange af de Nordafrikanske lande, såsom Egypten og Tunesien, er det meget almindeligt, at man prutter om prisen. Dette er dog ikke lige så almindeligt i Danmark, så hvordan gør man det? – Herunder kan du finde nogle tricks og tips til, hvordan du prutter om prisen i Egypten.
Rejsetip – prutte om prisen
Mange af sælgerne i basaren starter med en meget høj pris, som ofte virker helt urimelig. Derfor bør du prutte om prisen, så du ikke ender med at blive snydt. Hvis du kan få sælgeren pruttet ned til en pris, der er under halvdelen af det bud, han startede ud med, så har du gjort en god handel.
Som udgangspunkt bør du gå lidt rundt på markedet og undersøge, hvad prisforskellene er, så du ikke bare køber ved den første og den bedste, som nok er meget dyrere end nogle af de andre sælgere på basaren. Man vil jo helst ikke betale overpris. Derfor er det vigtigste ved at prutte, at du er tilfreds med den pris, som du kommer til at give for varerne.
Møntformen
Når du er færdig med at prutte og har betalt for dine varer, så er det vigtigt, at du tjekker, om du har fået den rigtige mængde af penge tilbage fra sælgeren. Dette skyldes, at man i Egypten har 25 og 50 piastres sedler, som svarer til den danske øre, men de har også 20 og 50 pundsedler, som svarer til den danske krone. Så ved pengeudveksling bør du være opmærksom på, om du får den ene eller den anden møntform i hånden. Du vil jo nok helst have 50 kr. tilbage frem for 50 øre.
Du kan også slippe for at prutte om prisen
Hvis du ikke kan lide at prutte om prisen, så findes der andre alternativer. Cleopatra Bazar, som er en butikskæde, der har butikker rundt om i Hurghada, har faste priser på deres varer, og derfor prutter de ikke om prisen.