home Erhverv Sådan holder i sportsdag i virksomheden

Sådan holder i sportsdag i virksomheden

I Danmark er vi gode til at tilbyde ansatte på aktiviteter i løbet af arbejdsdagen. Det er alment kendt, at motion er med til at nedbringe sygefraværet, hvorfor det er i firmaets interesse at holde medarbejderen sund – og dermed produktionen oppe.

Motion på jobbet sænker dog ikke bare sygefraværet. Det skaber også sammenhold. Ligesom et godt helbred, er et godt socialt arbejdsmiljø med til at nedbringe sygefravær og øge arbejdsglæden. Det fører igen til øget produktivitet for virksomheden, hvorfor det giver god mening at forene arbejde, sport og socialt samvær. Af netop den årsag ser man flere og flere virksomheder, der planlægger store sportsdage med fokus på helbred, sunde vaner, teambuilding og naturligvis sjov og leg.

Det skal i bruge til den store sportsdag

Den store sportsdag skal planlægges i god tid. Et gennemført arrangement kræver:

Instruktører:

For at sportsdagen bliver en succes, bør I anskaffe hjælp i form af professionelle instruktører, der kan guide, vise øvelser og discipliner samt agere værter. Det er dog også muligt at blot anvende en instruktør først på dagen, hvor han eller hun varmer medarbejderne op fysisk såvel som mentalt, så der ikke opstår skader og så stemningen er lagt.

Den perfekte ramme:

Det betyder meget, at alle forhold er i orden. Derfor skal banerne være kridtet op, og teams skal være klar til at gå direkte i gang, når de ankommer til en øvelse, så der ikke opstår pauser og ventetider for de næste hold.

Da nogle teams måske ikke kan være i gang, mens de andre er det, kan det være en god idé at sørge for siddepladser. En mobil tribune kan være løsningen dertil, da den både kan rumme få eller flere mennesker, så de ventende ’atleter’ kan nyde pausen og så alle kan være til stede ved den senere præmieoverrækkelse.

Diplomer:

Apropos præmieoverrækkelser, sørg for at alle deltagere får et diplom, når sportsdagen er slut. Det skaber både minder og virker inkluderende, hvilket gavner det sociale sammenhold.

Det er en lille og billig del af dagen, der kan være med til at gøre det ekstra sjovt og skabe et fælles samtaleemne. Husk, at der gerne må være særlige diplomer, der på positiv og humoristisk vis fremhæver personer, der har gjort noget særligt godt på dagen – målt på tværs af alt fra sport til kammerateri.

Mad og drikke:

Når virksomheden er samlet socialt, hører der sig naturligvis mad og drikke til. Da det er en sportsdag, kan man undlade at udskænke alkohol, men dette er helt frivilligt.

Det vigtigste er, at du plejer dine ansatte med god kost efter en dag med aktiviteter. Overgår dagen til en decideret firmafest, vil dine ansatte dog næppe stille sig på tværs, men blot nyde dagen.