Black Friday er en amerikansk handelstradition, som efterhånden har spredt sig til store dele af resten af verden – herunder Danmark. Til Black Friday er der mulighed for at gøre nogle vanvittigt gode kup, og her får du en guide til Black Friday 2018.
Hold øje med udsalgsaviserne
Til Black Friday sænker butikkerne typisk priserne på enkelte produkter helt vildt meget, og derfor kan du virkelig gøre et godt køb, hvis du sørger for at holde øje med de enkelte butikkers tilbud. Det er imidlertid sjældent optimalt blot at tage ned i butikkerne uden at vide hvad du går efter, for dels er der enormt mange mennesker, hvilket gør det hele til lidt af et gedemarked, og dels er det alt for nemt at blive lokket af tilbud, du slet ikke har brug for. Derfor er det en god idé at holde øje med tilbudsaviserne og så udse dig de ting, du faktisk gerne vil have, så du kan gå målrettet efter dem.
Tilmeld dig nyhedsbreve
Ud over at du kan finde tilbuddene i diverse tilbudsaviser, kan der også nogle gange være noget at hente ved at tilmelde dig relevante butikkers nyhedsbreve. Så får du typisk besked om tilbuddene først, og desuden er der nogle gange nogle ekstragode tilbud for kunder, der er tilmeldt nyhedsbrevet. Ligeledes kan der være fordele at hente ved at være medlem, hvis en butik har en kundeklub. Så får man nemlig også ofte endnu bedre priser, og derfor kan det altså godt betale sig at tilmelde sig i de butikker, man generelt er begejstret for.
Vær realistisk i din shopping
At du skal være realistisk i din shopping betyder blandt andet, at du skal overveje, hvad du egentlig har brug for og har råd til. Man kan nemt blive lokket af de mange gode tilbud og så ender man måske med at købe noget, man slet ikke har brug for. Derfor skal du tænke over, hvad du egentlig mangler, og om det passer til dit budget. Derudover skal du være realistisk omkring, hvor mange butikker du egentlig kan nå på en enkelt dag. Mange af butikkerne har meget skarpe priser på et begrænset antal af et bestemt produkt, og så skal du altså være der fra morgenen af for at få fingrene i det pågældende produkt. Du skal derfor ikke sætte næsen op efter at kunne få fat i samtlige af de helt gode tilbud.
Denne artikel er betalt og lavet i samarbejde med de nævnte hjemmesider i artiklen.