For forældre med både drenge og piger kan det være praktisk at finde en sportsgren, som børnene kan dyrke i fællesskab, mens de styrker kroppen på en sund og sjov måde, der fastholder interessen og udvikler barnet i sit eget tempo.
Ofte løber fodbold, badminton og lignende med opmærksomheden, men der findes et fremragende alternativ, der styrker alle kroppens funktioner og fællesskabet.
Gymnastik for børn
Med inspiration fra talenter fra Flying Super Kids er interessen i gymnastisk for børn vokset – særligt i Århus, hvor børnegymnastik er populært netop på grund af netop de førnævnte flyvende akrobater.
Gymnastik er en højintensiv træningsform, som lærer børnene om deres krops fysiske format og lærer dem at flytte grænser. Træningsformen styrker derved ikke bare barnets fysiske sundhed, men lærer at flytte mentale grænser og overvinde udfordringer, hvilket er vigtige lektier, der kan bruges i alle aspekter i livet.
Gymnastik er en populær træningsform for drenge og piger, fordi den også inddrager sjove redskaber. Mange aktiviteter foregår dermed med afsæt i legens verden, hvilket giver en naturlig tilgang til disciplinerne, som børnene har stor lyst til at afprøve og være en del af.
Klassiske redskaber er springudstyr, måtter, hulahopringe, sjippetov, bukke, trampoliner og meget mere. Disse redskaber tilbyder en stor variation i træningsformen, og arbejder forskelligt med barnets balance, puls, muskelgrupper og koordinationsevner. Det giver – modsat mange af de klassiske sportsdiscipliner – en meget mere alsidig træning, der fremmer sundheden markant.
Sådan kommer dit barn i gang
Over hele landet findes der mange forskellige skoler og foreninger, der tilbyder et bredt udvalg af hold, som du kan tilmelde dit barn.
Holdende findes både som blandede hold og specifikt for drenge og piger. Særligt i de ældre årgange er holdende enten kønsopdelt eller specialiseret inden for mere snævre discipliner, selvom der naturligvis stadig er mulighed for mix hold.
Da udbuddet ofte stammer fra foreninger, er gymnastik for børn en relativt billig sportsgren, der ikke kræver meget mere end almindeligt idrætstøj og sko med et godt, skridsikkert underlag.
Det er let at integrere børn på et gymnastikhold – særligt i de yngre aldersgrupper, hvor forskellen i niveauet endnu ikke er så udtalt. For de helt små børn er der endda ofte hold, hvor du som forældre følger dine børn under aktiviteterne, så du på den måde motionere med dem.
Gymnastik for børn er en fremragende motionsform, så tilmeld endelig dit barn en prøvegang, hvor han eller hun bliver introduceret til den energiske verden.