home Rejser og ferie Sådan bliver du klar til din første skiferie

Sådan bliver du klar til din første skiferie

Når danskere skal holde ferie, ynder de fleste at bruge deres surt opsparede penge på en chartertur til sydens sol med sand, strand og vand. Det kan man ikke fortænke folk i at vælge. Ofte trænger man til at koble af og komme væk fra det ustadige danske vejr. Men en solferie er ofte også lig med inaktivitet, og de store og mindeværdige oplevelser udebliver til fordel for ren afslapning.

Alternativt kan man vælge at bytte badebukser og sandaler ud med handsker og overtrækstøj og få sig en helt anderledes form for afkobling. Skiferie er for mange en uundværlig del af februar, og det forstår man godt. På en skiferie holder man ferie med god samvittighed, fordi aktivitetsniveauet er højt. Samtidig er der noget fantastisk forfriskende i at suse ned af pisterne i en kombination af bidende kulde og smukt solskin. For mange mennesker er det en form for meditation. For andre virker det uoverskueligt, hvis man aldrig har prøvet det før. Men det er aldrig for sent at lære at stå på ski, og har man børn er det ligeledes en fantastisk måde at aktivere de små på. Men hvad skal man være opmærksom på, når drager mod de sneklædte toppe til sin første skiferie?

Vælg det rette grej

På en solferie betyder det ikke det store, hvad du har med i kufferten, men på en skiferie må man ikke gå ned på udstyret. Det skyldes, at disciplinen skiløb kræver helt særligt grej, og samtidig stiller det kolde klima krav til tøjet. Som nybegynder kan du gå ind i en sports- eller skibutik og fortælle, at du skal klædes på fra top til tå. Vil du selv på jagt i forskellige butikker, kommer her en liste med nødvendigt udstyr:

– Skijakke
– Skibukser
– Handsker
– Hue
– Skibriller
– Skiundertøj
– Skistrømper
– Halstørklæde

Disse ting kan man sagtens anskaffe sig på forhånd, men når det kommer til selve skiudstyret, kan man med fordel vente, til man ankommer til selve destinationen. Her er der nemlig mulighed for at leje både ski og skistøvler i mange forskellige varianter, som passer til ens størrelse og niveau. Du er som regel i rigtig gode hænder som nybegynder blandt det hjælpsomme personale i udlejningsbutikkerne.

Vælg et venligt skiområde

Selvom rigtig meget af tiden på en skiferie foregår med bøjede knæ og høj adrenalin på pisterne, så skal man naturligvis også have en fast base på turen. Oftest står valget mellem et hotel eller en hytte. Vælger man en hytte, er der som regel lidt penge at spare, fordi man selv kan stå for maden, og samtidig er der noget ekstra hyggeligt over en varm hytte efter en kold dag på ski. Som nybegynder er det vigtigste dog ikke, om man vælger hytte eller hotel. Det er derimod særdeles vigtigt, at man vælger et venligt område med gode muligheder for uprøvede skiløbere, så man ikke bliver nødsaget til at suse ned af pister, som man ikke er klar til.

Derudover kan man med fordel prioritere at finde en hytte eller et hotel tæt på skiområdet. Hvis du er i tvivl om, hvor skiferien skal gå hen, så kan du finde et stort udvalg af billige skiferier her.
Som nybegynder er man fuldstændig udkørt efter en hel dag på ski, og så gider man ikke trave flere kilometer i tunge skistøvler. Om ikke andet så sørg for, at der går busser til og fra skiområdet.

Skiskole er et must

Mange forbinder måske skiskole med børn, men er du på din første skiferie, så er det nærmest et must at bruge de første dage på skiskole. Man finder skiskoler på stort set alle destinationer i dag, og er man i Norge eller Sverige sikrer man sig, at sproget ikke bliver en hindring for at lære. Det skal dog siges, at mange af det store skidestinationer har danske undervisere tilknyttet. Der er rigtig meget teknik forbundet med at stå på ski, og det er afgørende, at man får denne teknik ind under huden fra starten. For mange mennesker kan det være grænseoverskridende at udstille sig selv ved at vælte rundt på skiene, men en ting er sikkert; Du kommer til at vælte rundt længe, hvis du ikke får en instruktør til at hjælpe med teknikken fra starten. Pak forfængeligheden væk og gør dig klar til at lære. En tur på skiskole giver dig de vigtige værktøjer til at stå på ski, og det kan i det lange løb skåne dig for skader og smertefulde styrt.

Det var hermed de vigtigste tips til en nybegynder på ski. Nu er skal rejsen bare bestilles, så du kan komme ud og få helt fantastiske oplevelser på de sneklædte pister.