home Fitness & Træning Overvejelser inden cykelkøbet

Overvejelser inden cykelkøbet

Hvis du står og skal til at købe en ny cykel til dig selv, dine børn eller måske din kæreste, er der mange overvejelser, der skal på plads. Her får du nogle gode råd til, hvad du skal huske, når du kigger på ny cykel.

 

Damecykel, herrecykel, citybike, racercykel eller mountainbike

Der findes nærmest lige så mange forskellige typer cykler, som der findes forskellige folk – og der kan være stor forskel på de forskellige cykler. Du bør altså nøje overveje, hvilken type cykel, der er bedst til dine formål, inden du køber en ny cykel. Hvis du gerne vil sidde komfortabelt og lidt tilbagelænet, og hvis du ikke gider at ligge foroverbøjet ind over styret, når du hjuler frem, bør du overveje en damecykel. En klassisk herrecykel og en citybike er gode til bytransport, og en racercykel er til dem, der virkelig vil frem og cykler i højt tempo. Prøv eventuelt et par forskellige cykler hos en cykelhandler, så du ved, hvilken cykel, du sidder bedst på.

 

Størrelsen på stellet er ikke underordnet

Cyklens optimale størrelse afhænger af din højde. Det er altså ikke underordnet, hvor mange tommer stellet er, når du køber ny cykel. Eksempelvis bør en person på 170-180 cm have et stel, der er 54-55 cm.

 

Overvej en elcykel, hvis du cykler langt

Hvis du har langt til arbejde, og ikke gider ankomme helt svedig og forpustet, fordi du cykler, bør du overveje at investere i en elcykel. Motoren på cyklen aktiveres, når du træder i pedalerne, og hjælper dig frem i højere fart end hvis du selv skulle lægge kræfter i. Der findes efterhånden et stort udvalg af forskellige elcykler, så du kan både få en klassisk elcitybike og en eldamecykel, alt efter dine primære formål med cyklen. Overvejer du at investere i en elcykel? Find den rette elcykel her.