Det afrikanske kontinent er fyldt med gode muligheder for alle. Her er safarier i børnehøjde, safarier for den aktive eller til naturelskeren og så er der luksus og hvide strande til dem, som ønsker afslapning på første klasse. Hvis man ønsker at opleve begge dele på en og samme ferie, er det endvidere muligt at kombinere en safaritur med en badeferie.
Afrika er kendt for deres safarier, og det ikke uden grund. Kontinentet ligger nemlig inde med tre af verdens bedste safarilande. I den østlige og sydlige del af Afrika findes seks fantastiske og oplagte safarilande, som hver især har sit at byde på. Her får man et sandt eventyr, som man sent vil glemme.
I Østafrika finder man Kenya, Tanzania og Uganda, som inviterer op til klassiske afrikanske safarier. Kenya er ofte kendt som Karen Blixens ”Mit Afrika” og et land, som man nemt kan forelske sig i. Et af de kendte steder, som indeholder en stor variation og koncentration af vilde dyr er Masai Mara National Reserve, hvori man også finder Karen Blixen Camp, og hvis man har lyst til at se dyrene i nye højder, findes der også ballonsafari her. Herudover har Kenya også de kendte dyr i Big Five, og på en safarirejse gennem Ol Pejeta (Sweetwaters), Nakuru og Masai Mara er der gode muligheder for at opleve disse. I Tanzania kan man ligeledes opleve næsehorn, elefanter bøfler, leoparder og løver, som tilsammen udgør the Big 5. Landet er endvidere kåret som verdens bedste safariland, så her får man virkelige dyr for pengene. Hertil kan man også se flodheste, giraffer, geparder og store mængder af forskellige fuglearter. De helt store trækplastrer er det imponerende Serengeti National Park og det fascinerende Ngorongoro Krateret. Rejser man til Uganda kan man udover de afrikanske dyr, opleve larmende chimpanser og de sjældne bjerggorillaer. I Bwindi Impenetrable National Park kan man netop møde bjerggorillaerne, og det skønnes at omkring 400 ud af de 900 tilbagelevende faktisk har til huse i parken.
Tager man i stedet til det sydlige Afrika, vil safari i henholdsvis Botswana, Sydafrika og Zimbabwe være potentielle bud. Det frodige og utrolig smukke Botswana ligger op til store oplever. Her er det muligt at komme på safari både i almindelige safaribiler, men også på bådcruise på Chobe floden. I det fænomenale Okavango delta kan man se både sorte og hvide næsehorn, elefanter og mange andre dyr. I Sydafrika er det enorme Kruger National Park også ophavssted for et utal af dyre- og fugleliv. Parken dækker et stort areal på størrelse med Wales, hvortil forskellige reservater har til huse. Derudover finder man også et af Afrikas bedste malariafrie steder, Pilanesberg vildtreservatet. I Pilanesberg lever endvidere dyrene fra the big five, hvorfor området er oplagt for familiesafarier med børn. Zimbabwes største nationalpark Hwange National Park finder man blot to timers kørsel fra det smukke Victoria Falls. Her lever dyr, som man ikke oplever andre stedet, eksempelvis the big five indenfor antiloperne, afrikanske vildhund og brune hyæner.
Efter en masse skønne dage på savannen kunne man godt bruge en tur i det Indiske Ocean, og en lur i solen på de hvide sandstande. Har man derfor lyst til en badeferie er det netop muligt, både på fastlandet og på en af de mange eksotiske øer. Ved Mombasakysten i Kenya er der gode muligheder for en lækker badeferie. Her er strande, vandaktiviteter, golfbaner og en temperatur på ca. 27-32 grader året rundt. Ønsker man derimod at komme lidt længere ud, kan Zanzibar varmt anbefales. Øen er kendt som krydderiø, men har derudover lækre hvide sandstrande og er omgivet af et krystalklart hav. Ligesom Mombasa har Zanzibar en gennemsnitstemperatur på 27-32 grader. Hvis man ønsker at udvide sin oplevelseshorisont, er en tur til Stone Town et besøg værd. Den gamle by byder på kulturelle indslag og illustrerer hvorledes tiderne har været på øen. Dermed er der altså et godt udgangspunkt for, at kunne slappe fuldstændig af resten af ferien.