Har du endnu ikke oplevet én af Københavns mest attraktive særværdigheder? Tivoli København er forlystelsesparken for alle aldre. Fra vilde forlystelser til lækre middage og fredagskoncerter. Når du besøger Danmarks hovedstad må du ikke gå glip af den magiske have.
Fine gæster
Det er nemt at komme til og fra Tivoli. Det kan faktisk ikke ligge mere centralt. Blot få minutters gang fra Rådhuspladsen og nabo til Københavns Hovedbanegård ses Tivolis rutsjebaner suse hurtigt gennem luften. Haven ulmer af en magisk stemning, som bare skal besøges og opleves. Det har eventyr forfatter H.C. Andersen gjort flere gange. Også Walt Disney har været gæst i haven.
Aktiviteter for alle
Med Tivolis grundlæggelse i 1843 er der efterhånden lavet mange forlystelser rundt i haven. Så hvad enten du er til vilde rutsjebaner eller frie fald, så kan Tivoli tilbyde lidt af hvert. Tivoli har desuden aftenåbent, hvor man kan opleve det unikke univers med tusindvis af farvede lys. Fredag aften er noget helt specielt, fordi der oftest er fredagsrock, hvor både store og små kan være med og give gas.
God mad
Udover et hav af forlystelser er der mulighed for at spise god middag i Tivoli. Selvom man ikke forbinder en forlystelsespark med god mad, så er Tivoli noget helt for sig selv. Du kan vælge alt fra traditionelle danske retter til fransk bistro eller asiatisk mad. Helt unikt er der i 2017 åbnet ’Kiin Kiin Piin To’, som er startet af den Michelin-belønnede Henrik Yde. Hvis du har småbørn med i haven, er det tilladt at nyde medbragt mad, hvor du kan sidde på græsset og nyde de smukke omgivelser.
Desuden ligger det skønne Nimb og Nimb hotel i Tivoli, som også serverer god mad og tilbyder hotelovernatning. Såfremt du foretrækker andet et hotelovernatninger, så har du rig mulighed for at leje en hotellejlighed i København. Læs mere her og udforsk de mange muligheder.
Særlige lejligheder
Hvis du vil have en speciel oplevelse i Tivoli, skal du besøge haven i Halloween, jul eller nytår. I disse højtider bliver Tivoli forvandlet til noget helt unikt, som ikke ord kan beskrive. Det skal opleves med egne øjne. I efteråret forvandles haven til et Halloween-univers med lanterner, hekse og græskar i alle størrelser og farver. Selvfølgelig fejrer Tivoli også jul og nytår, hvor haven bliver forvandlet til et stort julelandskab med små juleboder, hvor du kan nyde en varm kakao eller gløgg.