Når aftaler mellem selskaber bliver lavet, skal man være opmærksom på fradragsretten.
Man anvender ofte fejlagtigt begrebet holdingselskab som et entydigt begreb. Ofte mener man med begrebet holdingselskab både selskaber, som ikke selv har en erhvervsmæssig aktivitet i egentlig forstand eller selskaber, der ejer et selskab, som har en erhvervsmæssig aktivitet. Den typiske opgave for et holdingselskab er at investere i værdipapirer og lignende formueanbringelse.
Om udbytte
Der har gennem tiderne været et fokus på i hvor høj grad, man kan trække omkostninger fra i et holdingselskabs indkomstopgørelse. Ser man på sagen fra aktionærernes perspektiv, kan de selvfølgelig udlodde et personligt udbytte. Udbyttet bliver hos aktionærerne beskattet som aktieindkomst. Det betyder at skatteprocenten er på 27% for et beløb ind til 49.900 kr. – ens eventuelle ægtefælle har samme beløb til rådighed – over dette beløb er skatteprocenten 42%. Udbytte betragtes ikke som en omkostning for selskabet og, selskabets beskatningsgrundlag kan således ikke mindskes på grund af udbyttet.
Udbyttebeskatning og lønbeskatning
Mange aktionærer er dog også interesseret i at få udbetalt løn. Det er ofte interessant med en lønbeskatning som personlig indkomst helt til, man når topskatteniveau. Det er fordi en sådan lønbeskatning er mindre end, når beløbet udtages som udbytte med en beskatning på 42%. Grunden til det er, at løn kan fratrækkes i selskabet.
I hvilken situationer må man trække fra?
Hvis noget skal trækkes fra som omkostninger i et holdingselskab, skal det være noget, der kan karakteriseres som driftsomkostninger. Det vil sige, at omkostningerne skal være noget, der har med erhvervelse, sikring og vedligeholdelse af indkomsten at gøre.
Indkomsten skal i denne sammenhæng forstås som ”skattepligtig indkomst”. Mange holdingselskaber har ikke nogen skattepligtige indkomster. De har kun skattefrie indkomster. De selskaber, der har ejerandele hos andre selskaber og modtager et skattefrit udbytte, er hovedområdet. Disse selskaber kan have en stor indtjening, som ikke er skattepligtig. Så er det spørgsmålet melder sig: i hvor stor udstrækning kan man så fratrække omkostninger i selskabet?
Et eksempel
Det er der blevet taget stilling til i Østre Landsret. Det selskab det handlede om havde konstrueret sin virksomhed således, at man både modtog et skattefrit udbytte fra flere datterselskaber og modtog store skattepligtige indkomster. De skattepligtige indkomster bestod af udlånsrenter til datterselskaberne. Således havde man begge indkomstkategorier både de skattefrie og de skattepligtige. Derudover fratrak selskabet omkostninger, der havde med en managementaftale at gøre. Det man kunne spørge om var, om omkostningen til fulde var fradragsberettiget.
En aftale var indgået der omhandlede management. Den beskrev opgaverne som værende administration og overvågning af den låneportefølje selskabet havde. Der udover skulle ejendommene som tilhørte datterselskaberne passes.
Østre Landsret mente kun, at det var udgifterne, der havde med serviceringen af lånporteføljen, der var berettiget til at blive trukket fra. Grunden var, at det alene var låneporteføljen, der genererede en indkomst, der var skattepligtig. Landsretten fandt, at det kun var ressourcer, der var med til at skabe den skattepligtige indkomst, der kunne trækkes fra. Alle udgifter ud over dette, var det ikke lovligt at trække fra. I det konkrete eksempel havde selskabet trukket 5,3 mio. kr. fra i management fee. Det selskabet reelt måtte trække fra var 50.000 kr.
Så pas på!
Dommen tydeliggør, at hvis man indgår aftaler selskaber imellem og ønsker fradragsret, skal man i allerhøjeste grad være forsigtig med formuleringerne af aftalerne mm. Man skal ligeledes være påpasselig i forhold til hvilken indkomst, der relateres til.
Det korte af det lange er, at omkostninger kun kan fratrækkes i de tilfælde, hvor der er en skattepligtig indtægt, der modsvarer dem. I den nævnte sag kunne man nok have erhvervet sig et fradrag, der var større, hvis der havde været skattepligtige indtægter, der relaterede sig til holdingselskabets reelle funktion. I stedet for renteindtægter som eneste indkomst.