home Varmekilder Hvordan vælger du en pilleovn?

Hvordan vælger du en pilleovn?

Overvejer du måske at købe en pilleovn, kan det være svært at beslutte sig, da der findes rigtig mange forskellige modeller på markedet. Meget kan man læse sig frem til, men i mange tilfælde vil det være en god ide at man tager fat i en ekspert og får råd og vejledning. Der findes mange forhandlere af pilleovne og de selvfølgelig altid fortælle dig, at deres pilleovne er de bedste. Men besøg nogle forskellige og gå så hjem og dyk lidt dybere i det bagefter. Hvis du bor i Midtjylland, så kan det anbefales at besøge https://www.hedestoker.dk/, som er utrolig professionelle og de har netop fået nyt pejsecenter, hvor man kan se en masse forskellige pilleovne og tilbehør.

Økonomisk og miljøvenligt

En pilleovn er meget mere miljøvenligt end de fleste brændeovne. Selvom de nye brændeovne i dag har en meget høj udnyttelsesgrad, så vil udbyttet oftest være noget bedre med en pilleovn. Da en pilleovn har en automatiseret forbrænding, er det meget mere udnyttelse af træpillerne. Det er både godt for miljøet og din økonomi.

Derudover er en pilleovn meget mere effektiv, da den bruger en rumblæser til at fordele varmen til hele rummet, hvis det er en air‐model.
Pilleovne giver en større frihed i hverdagen, da man kan fylde en pose piller i og så passer ovnen sig selv. Hvor ofte man skal påfylde afhænger af mange ting. Det vigtigste er naturligvis størrelsen af huset i forhold til ovnenes størrelse. Det er vigtigt, at man ikke køber for lille en pilleovn, da dette vil nedsætte udnyttelsesgraden. En pilleovn, som passer til ens bolig, vil kunne have en udnyttelsesgrad på omkring 97-98%, hvis man vælger en Svanemærket model. Man kan ikke bare blindt vælge størrelsen på en pilleovn ud fra størrelsen på ens hus, da også ting som isolering og andre varmekilder har betydning.

Husk også at valget af træpiller har stor betydning for din økonomi. Det er sommetider muligt at købe billige træpiller ind, men hvis det ikke er i den rigtige kvalitet, så er der ikke så høj brændværdi i dem og man skal rende og tømme askeskuffen hele tiden. Den tilbageblivende aske er i øvrigt en god pejling for, om dine træpiller er i god kvalitet og om du bruger din pilleovn korrekt.

En pilleovn til hvert behov

Der er mange forskellige typer af pilleovne, som fungerer på forskellige måder. Det er altid en god ide at kigge på, hvad dit eget behov er. Så kan du vælge den rigtige model.
Hvis du skal bruge din pilleovn i dit sommerhus, så er der et par ting, som man skal være opmærksomme på. Rigtig mange styrter hovedkulds ud og køber en pilleovn med Wi-Fi. Super smart – så kan ovnen nemlig tændes hjemmefra. Eller kan den nu også det? I rigtig mange sommerhuse er der enten ikke trådløst internet, det kan være ustabilt eller man skal måske først tænde det, når man komme. Hvis det er tilfældet, så giver det ikke mening, at man bruger en masse ekstra penge på Wi-Fi i ovnen.

Har man derimod internetadgang, så er det super smart, fordi man kan tænde ovnen hjemmefra og så er der dejligt lunt, når man ankommer.
En af de ting, som man også kan overveje, hvis man skal bruge sin ovn til sommerhuset er, at det er muligt at få en pilleovn med tilslutning til vand. Det er noget mere besværligt at installere sådan en ovn, men det er noget billigere end at varme sit vand med el.

Sæt dig ind i din pilleovn

I modsætning til en almindelig brændeovn er en pilleovn et elektrisk apparat og kræver derfor en indlæringsproces for at finde ud af, hvordan den virker. Det er smart at sætte sig ind i den model, man beslutter sig for at købe og sørge for at få god vejledning hos forhandleren. Hvis du vælger en pilleovn med Wi-Fi, så kan man i mange tilfælde også benytte sig af muligheden for, at forhandleren kan koble sig på og hjælpe med indstillingen, hvis der er noget, som er gået galt.