Sommeren er endelig kommet til Danmark igen, og derfor er der rig mulighed for at invitere kollegaerne til en hyggelig havefest. Med en sommerfest får I både mulighed for at nyde hinandens selskab i uformelle rammer, men en fest kan også give et spark motivation til at komme i gang med arbejdet igen. At holde en fest kan være en svær opgave at skulle løse, men med de rette tips bliver det lidt nemmere. Hvis du vil stable en firmafest på benene, så læs mere her.
Hvor skal festen holdes?
Skal du holde en sommerfest, er der mange forskellige muligheder, når det kommer til lokaler. Først og fremmest kan du leje et lokale, hvor alle kan være. Men hvis vejret er godt, er det måske en bedre idé at holde festen udenfor. Hvis du ikke selv har en have til rådighed, kan det være, en af dine kolleger vil lægge have til. Ellers er der nogle forsamlingshuse, som også har et græsareal tilknyttet. Her kan der opstilles borde og stole, så festen nemt kan holdes udenfor men flyttes ind, hvis vejret bliver dårligt.
Hvad skal der spises?
Der er mange muligheder for spisning, når det kommer til sommerfester. Skal det være så billigt som muligt, kan du holde en havefest, hvor gæsterne selv medbringer kød, som kan grilles, og så kan du selv stå for salater og andet tilbehør. Skal det være så lækkert og nemt som muligt, kan du vælge at bestille mad fra en restaurant med mad ud af huset. Bor du i nærheden af Kolding, Fredericia og Vejle, kan du eksempelvis bestille fra Restaurant Den Gyldne Hane, som har mad til enhver smag. Bestiller du maden udefra, skal du blot vide, hvad der skal serveres, og hvornår maden skal komme, og så klarer restauranten resten for dig.
Hvad skal I lave?
Til en sommerfest er det også vigtigt, at der er en ordentlig underholdning. Det vigtigste er, at underholdningen passer til gæsterne. Er gæsterne ældre, er det måske knap så sjovt med et langt orienteringsløb, men en stand-up komiker eller konkurrencer falder oftest i god jord ved alle aldersgrupper. Der både billige og knap så prisvenlige muligheder, når det kommer til underholdning, men det vigtigste er, at alle hygger sig. Derfor kan billig underholdning som passer til gæsterne falde i lige så god jord, som en underholdning der er betalt flere tusinde kroner for.