home Fest og underholdning Hold en anderledes julefrokost for venner og kollegaer

Hold en anderledes julefrokost for venner og kollegaer

Efteråret står for døren, og inden længe er det vinter. Med vinteren kommer julefrokoster, som for os danskere er en god undskyldning for at have det sjovt, spise lækker mad og drikke snaps og andre lækre drikkevarer med venner og bekendte. En typisk julefrokost bliver afholdt i hjemmet, hvor man samles om bordet for at spise sig alt for mætte i æg, rejer, fiskefileter, tarteletter, frikadeller, varm leverpostej med bacon, flæskesteg med kartofler og brun sovs, risalamande og alt det ind imellem. Der bliver hygget og skålet rundt om bordet, og imellem retterne bliver der typisk spillet det famøse pakkeleg, hvor det handler om at få flest af de pakker, der ligger på bordet. Det er en hyggelig og skøn dag, men vi går alle derfra stopmætte og trætte. Hvis du skal planlægge årets julefrost for venner eller kollegaer, kan det være en idé at lave det lidt anderledes end normalt. Her er nogle ideer til julefrokosten 2018, så du er sikker på, at den bliver et hit.

 

Hold julefrokosten uden for hjemmet

For at gøre det årlige arrangement lidt anderledes end normalt, kan en idé være at holde julefrokosten et andet sted end derhjemme. Ved eksempelvis at booke bord på en restaurant eller bar i København, får du og dine gæster et anderledes arrangement, end I plejer. Du slipper også for selv at lave mad, servere, servicere og rydde op efter gildet, og du kan bedre slappe af og nyde dagen.

 

Planlæg aktiviteter

En helt anden måde at holde julefrokosten på er ved eksempelvis at tage alle gæsterne med i en forlystelsespark, hvor der både er mulighed for underholdning i form af parkens forlystelser samt mad og drikke på et af stedets spisehuse. På den måde er der sjove aktiviteter for alle, og I skal ikke blot sidde rundt om et bord og blive stopmætte.