home Teknik Guide til valg af barbermaskine

Guide til valg af barbermaskine

Selv om skæg er blevet trendy igen, skal det studses og barberes, og mange foretrækker også fortsat en glat barbering. Der er flere muligheder, og den klassiske skraber er en effektiv og billig løsning. Det tager dog ikke desto mindre lidt tid og er lidt besværligt, så hører man til den magelige type, er barbermaskinen nok vejen frem. Moderne barbermaskiner er også uhyre effektive, og kan i visse tilfælde præstere en barbering, der er næsten lige så fin og glat som den barbering, der kan opnås med en skraber.

Skærmbillede 2016-08-05 kl. 20.29.02

Forskellige hudtyper kræver forskellige maskiner

Der findes en række forskellige hudtyper, og da nogle barbermaskiner kan være en smule hårdhændede, gælder det om at vælge rigtigt. Heldigvis findes der en række tests rundt om på nettet, hvor man kan læse mere om afprøvning og vurdering af de forskellige modeller.

Har du for eksempel en meget sart hud, der let bliver irriteret ved brug af barbermaskine, kan du overveje modeller fra Brauns Cooltec-serie, som er kendetegnede ved, at de køler huden ned samtidigt med barberingen. Det lyder måske som en umulighed, men kølingen opnås ved hjælp af små termoelektriske elementer, som for eksempel også bruges i elektriske køletasker til bilen. Den kolde barbering reducerer irritationen, og virkningen er bekræftet fra uafhængige kilder.

 

Braun og Philips regerer markedet for barbermaskiner

Der findes en lang række producenter af barbermaskiner, men de førende mærker er uden tvivl tyske Braun og hollandske Philips. I den billige ende af skalaen finder man mærker som eksempelvis Remigton, og i den helt dyre ende også Panasonic. Sidstnævnte mærke producerer faktisk nogle særdeles gode barbermaskiner, som dog desværre ikke er så udbredte.

Barbermaskiner fra Braun fås i både billige og dyre udgaver, og uanset hvilken model man vælger, kan man være sikker på ypperlig kvalitet. Dette mærke er det mest solgte verden over, og kan smykke sig med en lang række sejre i diverse tests i både Danmark og udlandet. Philips kommer ind på en flot andenplads, og her får du også både dyre og billige barbermaskiner.

Barbermaskiner med rensestation

Selv om det både er nemt og hurtigt at barbere sig med en barbermaskine, skal man huske på, at den jævnligt skal tømmes og renses, og det kan godt være en smule tidskrævende, alt efter model. Køber man en af de lidt dyrere modeller, er det dog muligt at få en barbermaskine med rensestation, og det kan være givet godt ud, hvis hverdagen er travl. Efter endt barbering stilles barbermaskinen blot i rensestationen, som automatisk både renser og smører maskinen, så den er helt frisk, klar og rengjort til næste barbering. Der er typisk også opladning inkluderet, så det bliver ikke meget nemmere. Faktisk har undersøgelser vist, at rensning i en rensestation er mere effektiv og hygiejnisk end en manuel rensning og skylning under vandhanen. De fleste af Brauns modeller bruger da også sprit i rensestationen, som jo er kendt for sin desinficerende effekt og evne til at dræbe bakterier.

Billig eller dyr barbermaskine?

Pris og kvalitet for barbermaskiner følges som hovedregel ad, men der er enkelte undtagelser. Du kan eventuelt nærstudere de forskellige tests på nettet, hvis du vil finde frem til de prisbaskere, der klarer sig godt trods relativ lav pris. En gode barbermaskine får du dog ikke til under 5-700 kroner.

Meget afhænger naturligvis også af, om maskinen blot skal ligge i bilens handskerum til nødbarberinger i ny og næ, eller om den skal have en fornem placering midt på hylden i badeværelset. Skal barbermaskinen bruges dagligt og i en årrække, skylder du både dig selv og din hud en god barbermaskine, og her ryger prisen altså normalt et godt stykke over de 1.000 kroner, og priser på 2-3.000 kroner er ikke uhørte heller. Men prøv at ramme et af de mange udsalg, eller gå efter black friday den sidste fredag i november, hvor man ofte kan være heldig at gøre et rigtig godt køb og spare mange penge.

Denne artikel er betalt og lavet i samarbejde med de nævnte hjemmesider i artiklen.