Nogen mener, det er kunst og kultur, mens andre mener, det er beskæmmende. Ja, befolkningen er i den grad splittet, når det kommer til graffiti. De spraymalede facader og vægge rundt omkring i byerne giver et farvestrålende og kreativt pift, som mange mener er en spændende kontrast til eksempelvis gamle bygninger. Der er dog også en meget stor del, der mener, at graffiti kun hører til nede i ungdomsklubberne og ikke i bylivet.
Opbakning eller modstanden til graffiti afhænger i høj grad af, om spraydåserne er taget i brug efter aftale. Der findes således områder i mange byer, der med stor succes har fået et ansigtsløft, fordi en graffitimaler har fået grønt lys til at udsmykke vægge, facader eller gamle togvogne. Denne kunstart kaldes streetart og er en populær måde at kombinere det klassiske med det farvestrålende og ungdommeligt.
Er der ikke tale om street art, men sker det uden resten af byens accept, har man en større tendens til at føle, at malingen er malplaceret og direkte ødelæggende for byens udtryk – specielt hvis det er gået udover gamle og historiske bygninger.
Kreativitet eller kriminalitet?
Graffiti kommer af det italienske ord graffito, der henviser til en teknik til dekoration af mure. Den graffiti, som vi kender i dag, så for alvor dagens lys i 1960’ernes New York. Selvom graffitimalere bestod af en kreativ subkultur, begyndte ”værkerne” at komme til syne i det offentlige rum med det såkaldte tag, der er graffitimalerens personlige underskrift. Som en del af hiphop-kulturen kom graffitien også til Danmark i 1980’erne, og specielt i storbyerne blev der spraymalet på livet løs.
I dag finder man mure og facader med graffiti, der har set ud på samme måde i mange år. Men selvom mange anser graffiti for at være smukt og en del af en unik kultur, så kan det samtidig betegnes som hærværk og dermed ulovligt. Graffiti i det offentlige rum kan udløse bøder, erstatningskrav og i grove tilfælde fængsel.
Find firma til graffitiafrensning
Når man støder på graffiti rundt omkring, er det ofte på store og centrale bygninger eller på eksempelvis boligblokke. Uønsket graffiti optræder ofte også på butiksfacader, hvor det kan give et dårligt og måske endda utrygt førstegangsindtryk, hvis hele facaden er udsmykket i alverdens nuancer. Det kan ende med at koste kunder, og derfor kan det være en nødvendighed at få graffitien fjernet og få den oprindelige facade tilbage. For det meste er der tale om store mængder af graffiti, som kan være en helt umulig opgave at fjerne uden de rigtige hjælpemidler og professionel assistance. Netop derfor kan man med fordel tage kontakt til et firma, der specialiserer sig i graffitiafrensning, og som både leverer et effektivt stykke håndværk, der samtidig er skånsomt mod miljøet.
Graffiti kan ikke bare fjernes med lidt rengøringsmiddel og knofedt. Det kræver helt særlige produkter, der er specielt udviklede til at fjerne graffiti fra alle typer overflader. Samtidig gør de effektive afrensningsprodukter, at de kan anvendes på alle tidspunkter uanset temperaturen. Du behøver således ikke at vente på sommeren, før du ringer til det firma, der skal afrense graffitien.