Husets facade er, sammen med forhaven, det udtryk af huset, som omverdenen har mulighed for at se. Vi har sikkert alle sammen taget os selv i at tænkte: ”Det var dog et grimt hus, der må bo nogle sjuskede mennesker”. Dette er muligvis ikke rationel tænkning, men vi gør det alle sammen alligevel, og derfor kan der være god fidus i at give husets facade en kærlig hånd – specielt hvis du står foran et hussalg i den nærmeste fremtid!
Du kan sagtens pudse dit hus selv!
Mange mennesker er lidt bange for at gå i gang med at pudse deres hus selv, fordi de tænker, at processen er voldsomt kompliceret. Dette er dog ikke helt sandheden, selvom det naturligvis kræver en del hårdt arbejde og en del timer i den hårde sommersol at få hele facaden sat i stand. Man kan sagtens pudse husets facade på egen hånd, og så længe man gør trinnene grundigt og i den rette rækkefølge, så kan det bestemt anbefales at spare pengene til håndværkeren!
Start med facadebatts og grundpuds!
Første del af en nypudset facade drejer sig om at få lagt et solidt underlag, som man efterfølgende kan pudse fint op med en slutpuds for en flot finish. Her kan det være en stor fordel – både underlags- og isoleringsmæssigt – at investere i nogle facadebatts, der gør det meget lettere at pudse udenpå murene. Batts sættes relativt let op på dine eksisterende mure, og herefter kan du gøre klar til grundpuds, der giver dig god mulighed for at øve dig på dine pudseevner!
Grundpuds er det underlag, der så at sige ligger imellem muren (eller facadebatts) og det endelige lag slutpuds, som giver huset et nyt udtryk. Det er derfor en dejlig opgave at gå til, hvis man er ny i faget, da grundpudsen bare skal give et fladt og jævnt underlag, som slutpudsen kan hæfte på. Derfor anbefaler vi helt sikkert, at du bruger denne del af processen som din læringsperiode – selvfølgelig er det vigtigt, at underlaget bliver plant, men evt. fejl kan let rettes op, når slutpudsen skal klares!
God pudsning – det er hårdt arbejde, men det er al tiden og alle pengene værd, når det er færdigt!