Har man fulgt Jan Magnussen i hans karriere som racerkører, ved man, at han flere gange har vundet racerløb i en Chevrolet Corvette. Den hurtige bil er en, han 4 gange, og heraf 3 gange i streg – i 2004, 2005 og 2006 – har vundet Le Mans 24-timers løbet i. Det er en bil, mange Le Mansentusiaster sikkert ville ønske, de ejede. Men når nu det nok formentlig ikke er helt så nemt at opnå, er det heldigt, at der findes en masse merchandise indenfor emnet. På for eksempel Jan Magnussens merchandisehjemmeside kan man finde merchandise i mange afskygninger. Man kan for eksempel finde t-shirts, kasketter og endda en billader, der er prydet af den karakteristiske gule farve. Samarbejdet mellem Corvette Racing og Jan Magnussen har været så godt, at de i 2015 forlængede deres kontrakt med yderligere 2 år. Så det tyder på, at det er et bilmærke så godt, at racerkører Jan Magnussen ingen problemer har, med at blive associeret med mærket – hvilket man nok ikke betvivlede, i og med at den legendariske Corvette har hjulpet ham med at krydse målstregen som nr. 1 op til flere gange. Folkene bag Corvette har været så glade for de resultater, blandt andet Jan Magnussen har skabt i deres biler, at de så sent som i januar 2019 har speciallavet 4 forskellige nye modeller til ære for de 4 fabrikskørere, der i dag udgør Corvettes succesfulde team. Det betyder simpelthen, at Jan Magnussen har fået en splinterny Corvette designet efter hans egne ønsker, så takket være ham findes der nu en specialdesignet Corvette, hvor de danske farver – rød og hvid – skinner igennem. Bilen er nemlig lakeret i farven Arctic White og er domineret af to krystalrøde ”racing stripes”, der løber henover bilen, fra forende til bagende. Det røde går igen inde i bilen, hvor selerne og stiklingerne er i samme røde farve. Derudover finder man inde i bilen også en metalplakette, hvorpå Jan Magnussens navn og et unikt nummer er påført. Han har med andre ord fået sin helt egen version af den hurtige bil. Den danske importør af Chevrolet Corvette har i samme ombæring udtalt, at det faktisk er muligt for folk at købe et eksemplar af den nye bil. At få indregistreret bilen på danske plader vil dog koste 1,9 millioner kroner, derfor er det nok temmelig usandsynligt, at det indenfor nærmeste fremtid vil vrimle med den nye bil i Danmark.