Som turist er det nemt at blive snydt. Både før, efter og under rejsen. Konkurrencen i rejsebranchen er benhård, og der er masser af tilbud, du skal holde øje med, når du skal finde en billig rejse. Du kommer hurtigt til at rigtig mange timer på at surfe diverse søgemaskiner igennem i din jagt efter en billig ferie. Her får du serveret hemmelige tips, der giver dig en billigere og bedre rejse.
Rejs fra Tyskland
Det er dyrt at rejse fra Danmark. Særligt i ferierne, hvor der typisk er mange andre skal rejse. Du skal dog ikke langt sydpå, før ferierne ligger på andre datoer, end vi er vant til herhjemme. Derfor er rejserne også billigere, selvom du rejser i industriferien. Du kan endda flyve med et dansk rejseselskab, selvom du rejser fra Tyskland. Det kan du læse mere om her.
Undgå de store booking-tjenester, når du bestiller hotel
Det kan godt være, at du får fine tilbud via booking-portaler som Booking.com, Hotels.com og Momonodo, men hvis du virkelig vil spare mange penge, er det ikke her, du skal søge efter dit hotel. De værelser, som ikke bliver booket, bliver udbudt til billige priser via andre tjenester. Hotwire.com eksempelvis.
Skift flyselskab, når du mellemlander
En rejse er typisk billigere, når du skal ud af landet, end når du skal hjem igen. Det kræver tid, hvis du skal tjekke priserne for alle flyselskaber, men der findes heldigvis mere simple løsninger, du kan gøre brug af, hvis du vil sikre dig, at du får den billigste pris. Skypicker.com er en portal, der automatisk tjekker, om du har mulighed for at mellemlande, når du er på vej hjem, hvorefter du eksponeres for de billigste priser – hvis der er nogle. Der findes også en app, og det bliver simpelthen ikke lettere.
Sådan får du en gratis lejebil
Når du lejer en bil, imens du er ude at rejse, kan du i mange tilfælde aflevere den et andet sted end der, hvor du har lejet den. Det er dog ikke altid, at bilselskaberne har nok ansatte til at få kørt dem tilbage, og det kommer til din fordel. Af den årsag er der nogle udlejningsselskaber, der tilbyder, at du kan køre deres lejebil tilbage til hovedsædet ganske gratis. På den måde er du en slags returchauffør, og ofte bliver du betalt for afgifter og benzin, så du slet ikke har nogle udgifter.
Hos Hetz, der er et af verdens største udlejningsselskaber, bliver det ikke meget lettere. De har en service, hvor du blot opretter dig som bruger, hvorefter du kan se de biler, der skal køres retur. Nemmere bliver det ikke.