home Fitness & Træning Derfor er yoga en rigtig god motionsform

Derfor er yoga en rigtig god motionsform

Før i tiden blev yoga kun forbundet med hippier og en meget alternativ livsstil. Det har dog ændret sig, og de seneste år er yoga gået hen og blevet en rigtig populær form for motion – og det er med god grund. Yoga er god for rigtig mange ting, og ved at dyrke yoga træner du ikke kun kroppen, du træner faktisk også hjernen. Her får du nogle af de bedste grunde til, hvorfor du bør dyrke yoga.

 

Du får øget selvbevidsthed og lærer din krop at kende

Når man dyrker yoga, bliver kroppen ofte presset ud i stillinger og vinkler, den slet ikke er vant til. Det kræver stort fokus at holde balancen og udholde de til tider en smule smertefulde stillinger, men i sidste ende giver det en stor selvbevidsthed omkring kroppen. Ved at få kroppen ud i positioner, den ikke er vant til, finder du ud af, hvor meget din krop egentlig kan, og det er en rigtig god ting. Ved at kende kroppen bedre, lærer du også at mærke efter, hvad der er godt for din krop, og hvad der er knap så godt.

 

Du får kroppen og sindet ned i gear

I yoga er åndedrættet essentielt. Det er ikke ligegyldigt, hvordan vi trækker vejret, og ved at fokusere på åndedrættet og lære at tage dybe indåndinger, er det muligt at få både kroppen og sindet helt ned i gear – og det er en rigtig god ting i en stresset hverdag. Vil du gerne investere i nyt yogaudstyr? Lån penge og betal dem af senere.

 

Du får hele kroppen i brug og træner alle muskler

Yoga er en rigtig god motionsform for hele kroppen. Gennem alle stillingerne bærer du din egen kropsvægt, og selvom det kan lyde som om det ikke er så effektivt, som vægttræning, så giver det mere, end man skulle tro. Derudover får du trænet alle de små muskler, som almindelig styrketræning ikke hjælper på, og din balance bliver forbedret.