home Hus og have Derfor er indeklimaet vigtigt for din sundhed

Derfor er indeklimaet vigtigt for din sundhed

Gennem en årrække er der kommet mere og mere fokus på klima, miljø og økologi. Det er nødvendigt, at der sker forandringer, og at alle mennesker bidrager med ændret adfærd, så kloden ikke ødelægges. Du har måske hørt ordet ”klimabevidsthed”? Men vidste du også, at klima er et vidt begreb, som kan beskrives ved hjælp af luftfugtighed, temperatur, lufttryk med mere? Termen ”indeklima” dækker over det klima, som findes indendørs. Det kan være i den private bolig såvel som på arbejdspladsen eller i offentlige og private institutioner. Indeklimaet spiller en vigtig rolle for din sundhed, og det er vigtigt at være opmærksom på at opretholde et sundt indeklima. Det kan du alt sammen læse mere om herunder.

Indeklima og sundhed

Som menneske i 2019 udsættes du konstant for påvirkning, stimuli og bakterier, som din krop selv skal sortere i. Det er vigtigt at give kroppen de bedste betingelser, og du bør derfor være opmærksom på indeklimaet. Et dårligt indeklima kan være på grund af:

  • Kan opstå som følge af råd og utætheder. Eksempelvis ved fugerne i vindueskarmen eller ved fliserne i vådrum. Med erfaren og kompetent fugning kan du undgå denne problematik, som kan genere luftvejene, føre til astma, hovedpine og utilpashed.
  • Tobaksrøg. Passiv rygning er også sundhedsskadeligt. Røg har desuden den ulempe, at den hænger i møbler, vægge og gulv. Lugten kan derfor være vanskelig at slippe af med, når boligen fraflyttes.
  • Forhøjede radonværdier. Radon er en luftart, der kan sive op i boligen fra undergrunden. Luftarten er radioaktiv og kan forårsage lungekræft. Du kan få målt radonværdierne i boligen.
  • Allergier, eksempelvis for husstøvmider eller husdyr. Husstøvmideallergi er en hyppig lidelse, men ikke desto mindre kan det være meget generende. Støvmiderne trives bedst ved høj luftfugtighed, hvorfor det er nødvendigt at holde en lavere luftfugtighed i boligen.

Sådan kan du selv forbedre indeklimaet

For at undgå for høj luftfugtighed, som kan føre til allergier samt skimmel, bør du:

  • huske at lufte ud flere gange dagligt.
  • bruge emhætten, når du laver mad.
  • undgå eller minimere brugen af tørretumbler.
  • holde døren til badet lukket.
  • have god ventilation i vådrum.

Allergidyner kan i nogle tilfælde være nødvendige, hvis der døjes med støvmiddelallergi, ligesom hyppig skift af sengetøj kan være gavnligt.

 

Udover ovenstående råd, kan du løbende tjekke din bolig for utætheder, revner og fugtskader, som alt sammen kan skabe et dårligt indeklima. Grønne planter kan forbedre indeklimaet, så fyld endelig op med grønt!