Der findes flere steder med forskellige praktiske råd til begravelse, men her er de 10 bedste råd til en begravelse samlet.
1. Personlige ligklæder
I Danmark er der ikke krav om, at den afdøde skal være iført bestemte ligklæder. Derfor vælger de fleste at lægge afdøde i kisten iført sit eget tøj. Selvom det kan virke ubehageligt at skulle forholde sig til, så kan man med fordel aftale med afdøde, hvilke ligklæder vedkommende ønsker.
2. Transport af kisten
Normalvis bliver kisten transporteret i en rustvogn, men dette er ikke et lovkrav. Man må selv stå for transporten, såfremt man ikke overtræder Straffelovens §139 om usømmelig omgang med lig.
3. Valg af kiste/urne
Hvis kisten skal nedsættes på en kirkegård, må den ikke være fremstillet af plastic eller andet uforgængeligt materiale. Dette gælder også for urner, men der er regler alt efter, om urnen skal nedsænkes på en fælles- eller privatgrav.
4. Kontakt til præst
Såfremt der skal afholdes en kirkelig begravelse eller bisættelse, anbefales det at man hurtigst muligt tager kontakt til en præst, da datoen for højtideligheden blandt andet kan fastsættes.
5. Vælg det rigtige gravsted
Det er meget svært at få tilladelse til at flytte et lig, der er begravet i en kiste, mens det er lidt lettere at få tilladelse til at flytte urner. Alligevel er det ikke en tilladelse, man bare lige modtager, så derfor skal gravstedet vælges med omhu.
6. Kirkegårdsvedtægten
I kirkegårdsvedtægten står der de almindelige ordensregler og bestemmelser for de pågældende kirkegårde blandt andet i Birkerød og Holte samt i andre sogn. Her er der også regler for blandt andet udsmykning og beplantning af gravsteder.
- Blomster
Gør begravelsen smuk og personlig med udvalgte blomster, der for eksempel kan være udtrykt ved at have mange af den afdødes yndlingsblomster i kirken.
8. Vedligeholdelse
Man kan indgå aftale med kirkegården om vedligeholdelse af gravstedet mod betaling, sådan at man blot kan lægge vejen forbi gravstedet for at mindes den afdøde.
9. Pjecen: “Når nogen dør”
Læs pjecen “Når nogen dør”, der er skrevet som en hjælp til pårørende efter et dødsfald.
10.Bedemand
Selvom der ikke er krav om, at de pårørende skal tage kontakt til en bedemand, så kan det alligevel lette alle ovenstående praktiske opgaver, da en bedemand helt eller delvist kan tage sig af disse og øge overskuddet i en tid med sorg.