En presset økonomi kan påvirke ens livskvalitet kraftigt. Det kan føre til stress, dårlig søvn og en følelse af hjælpeløshed. Heldigvis kan du selv gøre en masse for at undgå og forebygge den slags. Du kan tage styring med din egen økonomi, og det første sted at starte, er ved at skabe et overblik. Her i artiklen får du række råd til, hvordan du selv kommer igang med at få styr på din egen økonomi.
Skab overblik
En af de letteste måder at skabe overblik over din økonomiske situationer er med et budget. Der findes mange forskellige redskaber til budgetlægning, nogle er gratis og tilgængelige på nettet, men du kan også let lægge dit eget budget i et Excel-ark. Ved hjælp af din netbank kan du få overblik over faste udgifter, som kan opføres på forhånd fremadrettet, og hvis du har en fast løn, kan den også plottes ind på forhånd. Hvis din indtægt svinger, må du udfylde den bagudrettet.
Ved at have overblik over dine faste udgifter får du samtidig mulighed for at planlægge større indkøb eller rejser. Det kan du for eksempel gøre ved at oprette en fast, månedlig opsparing. Beløbet behøver ikke at være stort, tit lægger man slet ikke mærke til den ekstra post i det månedlige budget.
Undgå inkasso
Hvis du ikke betaler dine regninger til tiden, kan det føre til rykkergebyrer, og i sidste ende vil regningen blive overdraget til en inkassovirksomhed, der står for inddragelsen for den virksomhed, du egentlig skylder pengene. Det kan være en dyr fornøjelse, men man kan undgå den slag med god planlægning. Første skridt kan være at lægge et budget, og næste er måske at starte en opsparing.
Ligeså vigtig er det at have en klar indstilling om, at du selv har ansvaret for din økonomi: Du bestemmer selv, om økonomien skal styre dig, eller du skal styre økonomien.