Når den første forårssol viser sig på himlen, får mange af os lyst til at gå i det lokale plantecenter og fylde vognen med farverige blomster og dekorative planter til altankasserne og krukkerne. Nedenfor finder du gode tips og råd til, hvilke blomster, der bedst egner sig på altanen, og tips til dig, der ønsker en altan-køkkenhave.
Disse blomster egner sig bedst til altanen
Hvad end du har en skyggefuld altan eller en altan med høj sol, findes der et hav af muligheder for blomsterflor til altankasserne. Blomster, der egner sig bedst til altanen er bl.a.:
- Stauder
- Morgenfruer
- Hortensiaer
- Lavendler – disse spreder særligt en skøn duft på altanen
- Stedmoderblomster
- Tallerkensmækkere – meget velegnede til de mindre altaner, da de kan klatre
Derfor skal du pynte altanen med blomster
Det er ikke kun dekorativt at se på et smukt blomsterflor på altanen, men samtidig giver det også mulighed for at plukke og sætte i vaser i boligen, der kan sprede en duft og et farvespil til hjemmet.
En altan fyldt med farverige blomster gør den mere indbydende og giver lysten til at opholde sig mange timer derude. Drik din morgenkaffe på altanen, spis frokost i selskab med en god bog eller inviter veninden op til et glas kold hvidvin i aftensolen.
Selvom blomster kræver en del forplejning og opmærksomhed, handler det blot om at gøre sig nogle overvejelser inden, så man finder de rette planter og blomster, der passer til ens egen tid i hverdagen. Nogle blomster kræver nemlig ikke lige så meget vand og gødning som andre, så forhør dig hos en blomsterhandler eller søg inspiration på nettet.
Tips til dig med et ønske om en altan-køkkenhave
Har du valgt at udsmykke din altan med en mini køkkenhave, eller kunne du godt tænke dig én, er der her et par gode tips, der er værd at tage med i rygsækken.
- Har dine løg eller ingefær ligget lidt for længe i køleskabet, og oplever du, at de er begyndt at spire, kan du med fordel ligge dem i nogle potter med jord i indenfor, og plante dem ud i krukker på altanen, når du når omkring maj måned.
- Spar penge på din altan-køkkenhave ved at gå på små loppemarkeder og køb smukke dekorative krukker og potter.
- Når din jord skal gødes, kan det blive en dyr fornøjelse at skulle ud og anskaffe sig kompostjord. Tag derfor ud til din lokale genbrugsstation og hent gratis kompostjord der. For nærmere information kan du ringe til din kommune, du bor i.