Når foråret og sommeren står for døren, kan der være mange forskellige arrangementer, som er den oplagte mulighed for at holde en stor fest ude i haven. Hvad enten det er til en konfirmation, en rund fødselsdag, en barnedåb, et bryllup eller en bare fordi-fest, kan der være mange ting, man skal sørge for at få styr på inden festen. Derfor får du her nogle tips til, hvad du skal huske, når du skal holde et brag af en havefest.
Det praktiske
Sørg for at du har helt styr på alle de praktiske ting, som noget af det første. Undersøg hvordan og hvor du kan finde teltudlejning – dette findes i de fleste halv-store byer såsom Randers, Silkeborg og Århus – hvis vejret skulle vise sig ikke at være med dig på den store dag for festen. Få også styr på hvor og hvordan du kan leje borde og stole til alle gæsterne, samt diverse service såsom glas, tallerkener, gafler, knive og skeer, sådan at alle kan få noget at spise. Ligesom ved teltudlejning findes der mange forskellige muligheder for at leje både borde, stole og service til en fest for mange mennesker, men en smart løsning kan eventuelt også være at anskaffe nogle paptallerkener, papkrus og engangsbestik. Dette kan også gøre oprydningen både under og efter festen ekstra nem, hvis man bare sørger for at gæsterne kan komme deres affald i en affaldssæk, når de er færdige med at spise.
Mad og drikke
Noget af det vigtigste der skal være til stede under en rigtig god fest, er mad og drikke – og rigeligt af det! Du kan vælge at holde din fest som et sammenskudsgilde, sådan at gæsterne selv skal tage kød med til grillen, mens du disker op med kartoffelsalat, pastasalat, brød og andet, der kan være relevant til en grillaften, eller sådan at nogle af gæsterne har forskellige forretter med, nogle har hovedretter med, og andre har desserter med. Hvis du ikke ønsker dette, og heller ikke har tid og overskud til selv at kokkerere den store anretning til de mange gæster, kan du også vælge at undersøge markedet for cateringfirmaer i dit område. Ved at vælge et cateringfirma kan du få al maden leveret, når du skal bruge den – blot du bestiller det nogle dage i forvejen. På den måde er du fri for selv at tænke på den helt store anretning til dine mange gæster.