home Rejser og ferie Guide til at planlægge en rejse med børn og hund

Guide til at planlægge en rejse med børn og hund

Rejseplanlægning kan være en svær disciplin at mestre. Det bliver dog ikke lettere af, at der også skal tages højde for børn og hund. Dog bør du sagtens kunne klare planlægningen på egen hånd, hvis du følger vores guide. Denne guide er skrevet til alle børnefamilier med en eller flere hunde.

Kan din hund klare en lang flyvetur?

De fleste mennesker, såvel børn som voksne, har det fint med at flyve, men det samme gør sig ikke altid gældende for kæledyr, herunder hunde. Faktisk er der mange hunde, som er skrækslagne for at blive placeret i et mørkt rum uden mulighed for at se familien i mange timer i træk. Dette kan desværre blive aktuelt, hvis man rejser med en hund, som bliver placeret i lastrummet. Kan din hund mon klare det? Der er ingen grund til at gamble med hundens helbred. Hunden er trods alt menneskets bedste ven.

Bemærk at din hund som udgangspunkt godt kan komme med i kabinen, såfremt den er rolig og ikke vejer mere end 8 kg. Husk at forsikre din hund inden afrejse – besøg siden her og læs om de bedste forsikringsmuligheder. Agria kan sagtens strikke en god hundeforsikring sammen til din firbenede ven.

Hvad med dine børn?

Børn med højdeskræk og flyskræk kan være meget belastende at rejse med. Det er desuden synd for barnet at skulle føle sig utryg og ked af det fra start til slut. Derfor bør man overveje, om flytransport mon er det rigtige valg. Et alternativ kan være at planlægge en kør-selv-ferie, så man undgår at udsætte barnet for dets værste frygt. Tal med dit barn, inden du træffer en beslutning. Det er vigtigt, at barnet bliver hørt og respekteret.

Beslutter du dig for at planlægge en rejse med fly med dine børn, så skal du selvfølgelig huske underholdning. Tag både tablet, brætspil og lidt snacks med, så du kan underholde og forkæle dine børn på turen. Medbring også et par praktiske nakkepuder, så der er mulighed for at tage en lille lur.

Overvej det økonomiske

Der er ikke altid en sammenhæng mellem rejseønsker og økonomi. Det er en udfordring, da man selvfølgelig ikke kan bestille en rejse, hvis man ikke har finanserne i orden. Derfor: Læg et budget og overvej hvor meget du er villig til at spendere på din næste rejse. Man kan typisk komme langt med 4-5.000 kr. pr. person. Sæt penge af til både transport, indkvartering, mad, shopping m.v. Der er flere udgifter, end man lige tror.

Er økonomien en anelse presset for tiden, kan der være god idé i at lede efter gode rejsetilbud, herunder afbudsrejser. Afbudsrejser er attraktive, ifald man er indstillet på at rejse kort tid efter bestilling. Du kan for eksempel bestille afbudsrejser til tyrkiet. Bestil med fordel en afbudsrejse med all inclusive, så du ikke skal tænke på hverken mad eller drikke på ferien.