home Fitness & Træning Få bevægelse ind i en travl hverdag

Få bevægelse ind i en travl hverdag

Er du godt sat i en hverdagsrutine, hvor der lige akkurat er tid til at passe arbejdet, hente børn, lave mad, rengøre hus osv.? Men ville du også ønske, at du havde tid til at få presset noget bevægelse ind i din rutine? Du kender måske det med, at du går rundt i lang tid og tænker, at du gerne snart vil i gang med at bevæge dig noget mere, men får dig aldrig taget sammen til det. Når først du er sat i en fast rutine, kan det være svært at få presset andre ting ind.

 

Udnyt tiden på vej til arbejde

En måde hvorpå du kunne udnytte din tid godt til at få bevæget dig, er ved at vælge cyklen fremfor bilen hver gang, du har mulighed for det. Hvis ikke du er til almindelige cykler, så køb en elcykel. Elcykelinfo.dk. Alt afhængig af afstanden til dit arbejde, kan du vælge at skifte køreturen ud med en cykeltur. På den måde bliver det til en fast del af din daglige rutine, og det tager ikke meget længere tid ud af din dag, end en tur i bil gør. Det samme gælder indkøbsture. Tag cyklen ind til byen og handl ind i stedet for i bilen.

 

Bevægelse på arbejdet

Igen, hvis du har en travl rutine, så få gjort dagens bevægelse til en del af din hverdag på en naturlig og overskuelig måde. Sidder du på et kontor til hverdag, så sørg for at hold små pauser en gang imellem, hvor du f.eks. lige går rundt om bygningen, for også at trække noget frisk luft. Det kunne også være at vælge at gå hen og snakke med din kollega nede i den anden afdeling i stedet for at sende en mail. Sådan mindsker du også chancerne for at få ondt i ryggen eller nakken ved kontorarbejde.

 

En gåtur i ny og næ

Bevægelse behøver ikke bestå i at træne og bevæge sig helt vildt. En gåtur i ny og næ kan sagtens gøre det. Det handler bare om at holde kroppen i gang. Hvis du går en tur én gang om ugen om aftenen f.eks., så får du lige bevæget dig samtidig med, du stresser af og kan tænke over ugens forløb.

Det handler om at gøre det til en del af din hverdag. Du får det ikke gjort, hvis du skal vende fuldstændig op og ned på dine rutiner.