De fleste ser frem til at skulle købe en bolig sammen med deres partner eller ægtefælle. Her får du chancen for at få foden indenfor i eget hus, og du får alle muligheder for at forme dit liv på netop den måde, som du ønsker. Men at købe en bolig kan være en speget affære, hvor ikke blot selve boligkøbet kan være vanskeligt at overskue. Også når boligkøbet er veloverstået, er der en lang række af forskellige forhold, du skal tage hensyn til. Læs eventuelt om arveloven her.
Her er det vigtigt, at du tænker over, hvordan arven skal fordeles efter din død. Hvis du og din ægtefælle har formuefællesskab, vil denne arve ¾ fra dig, mens livsarvinger vil arve ¼. Anderledes forholder det sig for par, som ikke er gift. Her skal du være ekstra opmærksom og huske på, at den efterladte part faktisk ikke er berettiget til at arve noget som helst fra dig. Et faktum, der tit overses.
Pas på som ugifte samlevende
Som skrevet ovenfor kan det være forbundet med en vis grad af usikkerhed at købe bolig med en samlever, som du ikke er gift med. I arver nemlig ikke pr. automatik hinanden, og det kan ved enten dit eller din samlevers død betyde, at den længstlevende må flytte fra huset. Arveloven er nemlig indrettet på følgende måde:
- Første arveklasse er afdødes børn. Hvis du er gift fordeles din arv mellem dine børn og din ægtefælle.
- Såfremt der ikke er hverken børn eller ægtefælle, havner vi her i anden arveklasse, der består af afdødes forældre. Hvis forældrene er døde, arver afdødes søskende.
- Hvis der ikke findes arvinger i en én af de to ovenstående arveklasser, går vi videre til arveklasse tre. Her finder du afdødes bedsteforældre eller deres børn.
På den måde er I – som ugifte samlevende – nødt til at tage jeres forholdsregler, hvis I ønsker at sikre hinanden, også efter at den ene af jer afgår ved døden.
Opret et udvidet samlevertestamente
Hvis I ønsker at sikre hinanden, kan I oprette et udvidet samlevertestamente. Her får I netop muligheden for at sikre hinanden, som var I gift. Dog er det sådan, at der stilles visse krav til jer, inden I kan lave sådan et testamente. Disse er:
- I skal have haft fælles adresse i minimum 2 år
- I skal have fælles børn
- I skal lovformeligt kunne gifte jer med hinanden
- Og ikke mindst skal samlevertestamentet være gensidigt
Hvis I opretter sådan et udvidet samlevertestamente, vil I ved den enes død arve hinanden på lige vis med gifte folk. I skal dog huske på, at det ikke kan lade sig gøre at sidde i uskiftet bo som samlevende. Den mulighed har udelukkende gifte par, som vi vil fortælle dig mere om i det næste afsnit.
Uskiftet bo er en mulighed
Hvis I er gift og eventuelt har en bolig sammen, er der mennesker, som vælger at sidde i uskiftet bo. At sidde i uskiftet bo handler om, at du her får mulighed for at udskyde skiftet med andre arvinger. Det kan være en stor fordel, hvis du bor i et hus og gerne vil blive boede der. Dog er uskiftet bo også forbundet med en række af pligter.
Du må ikke være ødsel med formuen
Hvis du gifter dig igen, skal boet skiftes.
Du hæfter for afdødes gæld og du kan ikke sidde i uskiftet bo, hvis afdødes særbørn gør indsigelser
Om du skal vælge at sidde i uskiftet bo, kan være vanskeligt at svare på. Du skal i hvert fald være sikker på, at der ikke lige pludselig dukker en stor gæld op, som du skal tage dig af. Og nogle gange kan det faktisk bedre betale sig at få oprettet et testamente, hvor du kan gøre fuldstændigt rede for, hvordan du ønsker, at dine aktiver skal fordeles efter din død.
Læs også om ægtepagt her