Tro det eller ej, men det er muligt at sælge din bolig selv. Så kan der være mange penge at spare. Det gælder bare om at være fornuftig og følge de vigtigste råd omkring boligsalg. Og nogle af disse gode råd og informationer kommer vi med i denne artikel. Du skal dog være opmærksom på, at det i visse tilfælde kan være en fordel at få en smule hjælp udefra. Men ellers kan det godt lade sig gøre at sælge boligen selv uden om en ejendomsmægler.
Prissæt din bolig rigtigt
Først og fremmest skal du prissætte din bolig. Det kan være altafgørende for, om huset bliver solgt, og hvor mange penge du får på kontoen i sidste ende. Så det er et vigtigt element af hussalget. Det kan dog være svært præcist at finde ud af, hvad prisen skal være, så du får et hurtigt og godt salg. På nettet kan du finde flere vurderingsmodeller, der kan hjælpe dig med at vurdere, hvor meget du skal sætte huset til salg for. Her kan du få en nogenlunde vurdering af din bolig. Hvis du gerne vil have en mere præcis vurdering, kan du også nøjes med at få hjælp fra en ejendomsmægler til udelukkende at vurdere prisen på huset. Så er du sikker på, at prisen i hvert fald er i orden.
Find og udfyld de rette dokumenter
Når du skal sælge dit hus uden hjælp fra en ejendomsmægler, er der en del dokumenter, som du skal have fat i. Det er blandt andet opgørelser over forbrug, regnskaber fra ejerforeningen, årsopgørelse, pantebrev, tingbogsattest, tinglyste servitutter og mange flere. Når du har fundet alle de rette dokumenter, er det vigtigt, at du gennemgår dem grundigt for fejl og mangler, da det er dig, der kommer til at stå med ansvaret i sidste ende. Hvis der er fejl, er det dig, der kommer til at betale. Sæt derfor rigelig tid af til at finde de rette dokumenter og læse dem grundigt igennem. Så er du på den sikre side.
Markedsfør din bolig
Sidst men ikke mindst skal du markedsføre din bolig, så du kan få folk til at få kendskab til den og forhåbentlig købe den. Det gør du ved at lave en salgsopstilling, som du kan dele på forskellige boligsider. Her er noget af det vigtigste at få taget nogle gode billeder af boligen, som viser den fra den bedste side. Billederne betyder mere end du tror. Hvis billederne er mørke eller i dårlig kvalitet, går folk forbi salgsopslaget med det samme, og du har ikke en chance. Så sørg for at tage nogle gode, lyse billeder, der viser din bolig fra dens bedste side.
Det samme gælder beskrivelsen af din bolig. Sørg for at finde de største fordele ved dit hus, og nævn dem først. Det kan være, at der er en dejlig, stor have, eller at køkkenet er nyrenoveret. Fremhæv det mest positive, men sørg også for at nævne, hvis eksempelvis taget skal repareres eller lignende.
Få en smule professionel hjælp
Det kan dog være en lang, svær og tidskrævende proces at sælge dit hus uden nogen form for professionel hjælp. Du kan dog nøjes med at få hjælp til nogle af delene og så spare pengene ved at klare mange af tingene selv. Som nævnt tidligere, kan du få hjælp af en ejendomsmægler til at vurdere prisen på huset, eller du kan få juridisk rådgivning i forhold til de mange forskellige dokumenter, som du skal have styr på. Det er nemlig oftest her, at det meget svære element opstår.
Hvis du får hjælp af en professionel til nogle dele af hussalget og klarer andre ting alene, kan du stadig spare en masse penge – i stedet for at lade en ejendomsmægler klare hele læsset for dig. På den måde kan du få hjælp til det allersværeste i processen samtidig med, at du klarer det meste selv. Så undgår du, at der sker fejl, som vil koste dig i den anden ende, og du sparer penge.
Hvis du starter med de ovenstående råd om prissættelse, anskaffelse af dokumenter og markedsføring af boligen, er du allerede godt i gang med dit boligsalg. Så er det bare med at komme i gang – og så håber vi, at du snart får solgt din bolig, så du kan komme videre.