home Uncategorized Dette skal du huske, når nogen dør

Dette skal du huske, når nogen dør

Når nogen tæt på dig dør, kan det være vanskeligt at overskue alt det praktiske, der skal ordnes. Der kan være mange forhold at tage stilling til, både praktiske og økonomiske – og dette typisk i en periode, som er præget af sorg. Her får du en samling af ting, som du skal huske at tage stilling til, når du skal til at i gang med at forberede en begravelse.

  • Klargøring af afdøde. Et bad, eller hvad der ellers skal til for at den afdøde ser ordentlig ud, er noget af det første, der skal ske, når nogen afgår ved døden. Sker dødsfaldet på plejehjem, hospice, sygehus eller lignende vil personalet ofte tage sig af dette. Sker dødsfaldet hjemme, kan hjemmeplejen ofte hjælpe.
  • Tal med en bedemand. Det kan ofte være en god idé at få hjælp til dødsfald hos en bedemand nær dig – hvad enten det er nær Ebeltoft, Roskilde, Grenaa, Holstebro eller Ryomgaard – som kan tage sig af alt det praktiske. I denne forbindelse er det en god idé at medbringe sygesikringsbevis, dåbsattest, vielsesattest, skilsmissepapirer og ægtefællens dåbsattest.
  • Underskrivelse af dødsattest. Denne skal underskrives af en læge, før den afdøde bliver kistelagt og køres på kapellet. Sker dødsfaldet på plejehjem, hospice, sygehus eller lignende, er det en læge herfra, som underskriver dødsattesten.
  • Skab overblik over den afdødes ønsker. Det er fuldstændig op til den afdøde selv, om vedkommende skal begraves, brændes, doneres eller noget helt andet. Foreligger der ikke ønsker fra den afdøde på skrift, er det op til den nærmeste familie at vurdere, hvad den afdøde har givet af ønsker, mens han eller hun stadig var i live. Det er vigtigt at man får dannet sig et overblik over den afdødes ønsker for sin begravelse, samt at man følger disse ønsker.
  • Afbestil kontingenter og abonnementer. Sørg for at få stoppet eventuelle aviser, kabel-tv, licens og lignende efter dødsfaldet.
  • Valg af den afdødes tøj. Nogle gange har den afdøde selv fortalt, hvilket tøj han eller hun ønsker at blive begravet i – andre gange kan det være at dette slet ikke er blevet diskuteret. Hvis ikke der foreligger nogle eksplicitte ønsker hertil, er det op til den nærmeste familie at beslutte, hvad den afdøde skal have på ved begravelsen.
  • Vælg gravsten, kirkemusik og bårebuket til begravelsen. Disse ting har den afdøde nogle gange ytret sig om, men hvis ikke, er det op til den nærmeste familie.