home Livsstil Sådan bliver du nemmere gravid

Sådan bliver du nemmere gravid

I dag vælger mange par at få børn senere i livet, end man gjorde før i tiden, og førstegangsfødende er i dag gennemsnitligt 29,2 år. Det betyder dog også, at det bliver sværere at blive gravid, når man så forsøger. Det kan opleves som en stor frustration for parret, der har problemer med at få børn, og mange begynder helt naturligt at tænke, at der må være noget galt. At man har svært ved at blive gravid, betyder imidlertid ikke, at der er noget galt – hverken med kvinden eller manden. Og derfor anbefales det også, at man bruger en ægløsningstest i en periode, inden man går til lægen og bliver undersøgt. Ægløsningstesten har hjulpet mange kvinder til nemmere at blive gravid, og det kan derfor være et forsøgt værd.

 

Hvad gør en ægløsningstest?

Med en ægløsningstest kan man selv undersøge, hvornår man har højest chance for at blive gravid. Testen virker ved at måle tilstedeværelsen af hormonet LH, og når det stiger, vil ægløsningstesten være positiv, og så ved du, at din ægløsning nærmer sig, og at der er chance for at blive gravid. Chancerne for at blive gravid er højest dagen før en ægløsning og 12-24 timer efter en ægløsning.

 

Hvordan bruger jeg ægløsningstesten?

Det er vigtigt, at du bruger ægløsningstesten rigtigt, hvilket vil sige, at der er en bestemt dag, du skal tage testen. Hvilken dag du skal tage testen afhænger af din cyklus. Din cykluslænge er antallet af dage der går fra én menstruation starter, og til dagen før den næste menstruation starter igen. Hvis du har en cykluslængde på for eksempel 21 dage, skal du teste på 5.-dagen i din cyklus, og hvis din cykluslængde er 28 dage, skal du teste på 11.-dagen i din cyklus. Der er altså forskel på, hvilken dag man skal teste, alt efter hvordan ens cyklus er. Hvis din cyklus derimod varierer, skal du gå ud fra den korteste cyklus, du har haft i løbet af det sidste halve år.

Hvis du har svært ved at blive gravid og vil prøve med en ægløsningstest, kan du købe ægløsningstesten her.