home Fest og underholdning 5 billige gaveidéer til hjemmet

5 billige gaveidéer til hjemmet

Du kender det sikkert. Du skal til familie fødselsdag og du har haft flere måneder til at spekulere i gavevalg. Men dagen før dagen griber du alligevel dig selv i, at du faktisk slet ikke har fundet på noget overhovedet, endsige tænkt på det. Panikken breder sig og du bliver stadig mere tom for idéer som tiden går. Men drop blot bekymringerne, for med denne lille guide får du 5 gode idéer til en gave, der stort set vil passe til ethvert hjem.

En kæmpe buket blomster

Det er en klassiker, men den er ikke desto mindre altid gangbar. Måske ikke lige til en 5 års fødselsdag, men til stort set alle voksne i alle aldre. Blomster skaber glæde og er uanset hvad altid et smukt tegn på, at du har tænkt på den pågældende person og at du værdsætter ham eller hende. Med blomster går man sjældent forkert i byen.

Den perfekte plakat

Plakater er på mode igen og du kan finde stort set alle tænkelige motiver. Temaerne er så mange at du uden tvivl vil kunne finde præcist den plakat, der passer til fødselaren. Det eneste du skal gøre er at brainstorme lidt på fødselarens interesser eller præferencer, så vil du ret hurtigt kunne pejle dig ind på den rette plakat ved eksempelvis at browse dig igennem det enorme udvalg på Posterton.dk. Her finder du utvivlsomt en passende plakat, eller også kan du vove pelsen og overraske fødselaren med et særligt motiv, som du godt kan lide.

 

Fede kopper med særlige designs

Det kan lyde skørt at give kopper i gave, men det er en ting vi alle bruger dagligt, og de fleste har en yndlingskop, som de især bruger ofte. Du behøver ikke nødvendigvis at gå på udkig efter en speciel serie af kopper, du kan også have held med at gå efter en dyrere og mere specifik kop. Hvis personen elsker kaffe eller the, så er der rig mulighed for at sondere de mange forskellige kop-designs på nettet. Og hvem ved, måske finder du netop den næste nye yndlingskop. Og i den forbindelse vil den pågældende person altid tænke på dig, når der sippes til en god the eller kaffe.

En alternativ kogebog

Alle elsker god mad og nogen sætter især pris på at lave det selv. I den forbindelse kan man finde mange forskellige kogebøger som stikker lidt ud fra normen. På den måde giver man ikke bare en almindelig kogebog, som vi alle kender den, den siger noget særligt og kan måske inspirere fødselaren. Engang var især paleo kosten det helt nye indenfor gastronomi, og der er hele tiden nye tendenser indenfor madlavning, som man kan slå sig ned på og give som gave i form af en kogebog på området.

Drinkmixer sæt

Vi har aldrig været så glade for at mixe drinks og cocktails som i øjeblikket. Fænomenet har nærmest nået helt sofistikerede højder og flere og flere folk går op i det med en lidenskab og interesse som man sjældent har set. Er din fødselar i samme boldgade, eller har du en fornemmelse af at han eller hun sagtens kan være typen der vil elske kunsten at mixe perfekte drinks, så foreligger der her en gylden gaveidé. Nettet flyder over med forholdsvis billige mixer-sæt til hjemmebrug, hvor der også sommetider følger en lille drinks-bog med i købet.