home Livsstil Sådan forebygger du mange af de moderne livsstilssygdomme!

Sådan forebygger du mange af de moderne livsstilssygdomme!

Livsstilssygdomme er den helt store dræber, når det kommer til for tidlig død i dagens Danmark. Den imponerende velstand i Danmark er ikke udelukkende godt for vores helbred, og dette viser sig bl.a. ved antallet af danskere, der må leve med diverse livsstilssygdomme. Livsstilssygdomme er alt fra KOL til diabetes, men også diverse hjerte-kar-sygdomme er relateret til det, vi propper i hovedet. Den store stigning har naturligvis skabt bekymring, men man kan sagtens gøre en masse ting anderledes for at forebygge de frygtede livsstilssygdomme – og nogle af disse kan du blive klogere på her!

Spis mere frugt og grønt!

Mange af de ændringer, man skal lave i hverdagen for at forebygge livsstilssygdomme, er relativt små, men de kan omvendt også være svære at komme i gang med af den ene eller anden årsag. Ét aspekt, der dog er relativt let at ændre på, er kosten. Forkert kost skader kroppen utrolig meget, og derfor bør du tænke over at tage de sunde alternativer, når dette er muligt. Skær ned på slik, chips, kage og alt for meget fed mad, og erstat det i stedet med grøntsager og frugt til den helt store guldmedalje. Det er ikke nødvendigvis sjovt, men efterhånden som man kommer i gang, så vil man føle sig sundere, ligesom man vænner sig til de nye smagsindtryk!

Drop rygningen og tag cyklen på arbejde!

Næste punkt på dagsordenen er cigaretterne, hvis du er afhængig af disse. Rygning fører absolut intet godt med sig, og derfor er det bare med at tage alternativerne til dig med det samme, hvis du f.eks. vil undgå KOL og forskellige andre bivirkninger. Du får en sundere krop, ligesom dine lunger i den grad vil takke dig for det – og det muliggør måske, at du kan begynde at dyrke meget mere motion!

For motion er også essentielt for at forebygge diverse livsstilssygdomme. Motionen aktiverer musklerne i din krop, og det fremmer dit stofskifte og har masser af positive indvirkninger på krop og sjæl. Her kan du med fordel starte med at tage cyklen på arbejde i stedet for bilen, ligesom lange gåture eller løbeture med masser af intensitet kan være virkelig gavnligt.

Man er i den grad herre i eget hus, når det kommer til ens sundhed, og derfor handler det om at komme i gang med en livsstilsændring, mens man har muligheden for det!