home Varmekilder Overvejer du en varmepumpe? Her er fordelene

Overvejer du en varmepumpe? Her er fordelene

Et hvert hus har brug for at blive varmet op, men der er stor forskel på, hvilken varmekilde huset benytter. Det kan blandt andet være varmekilder som olie, gas eller el. Men du kan også vælge at lade en varmepumpe stå for opvarmningen af dit hus. I så fald er der mange fordele at hente, hvilket vi kommer ind på senere i denne artikel.

Først skal vi lige have helt på plads, hvad en varmepumpe egentlig er for en størrelse – eller størrelser. For der findes nemlig forskellige typer af varmpumper, der alle har til formål at skabe varme, men som gør det på forskellige måder. Se et stort udvalg af varmepumper her.

varmepumpe

Hvilke typer varmepumper findes der?

En varmepumpe består af en udedel, der opfanger energi, som bliver sendt via en varmeveksler for derefter at levere varme til boligen. Overordnet set kan man vælge mellem to typer af varmepumper, som adskiller sig i måden, det skaber varme på. De typer af varmpumper er:

Luft til luft varmepumpe

Luft til luft varmepumper er yderst populære herhjemme, og det forstår man godt. Der kan nemlig være rigtig mange penge at spare, når varmeregningen dumper ind ad brevsprækken. En luft til luft varmepumpe opvarmer huset ved hjælp af luften udenfor. Den opfanger den udendørs luft og omdanner den til varm luft, som opvarmer huset på en effektiv og meget miljøvenlig facon. Når man kigger på prisen kontra det faktiske udbytte, så kan det være en rigtig god investering at anskaffe sig en luft til luft varmepumpe.

Luft til vand varmepumpe

Står du på tærsklen til at udskifte dit gas- eller oliefyr, så kan du med fordel overveje en luft til vand varmepumpe. Anskaffer du dig denne type varmepumpe, kan du både få opvarmet vandet samt din bolig. Det sker ved, at varmepumpen trækker varmen ud af luften og fører den indsamlede varme videre til boligens varmtvandsbeholder eller varmesystem.

Fordele ved varmepumper

Uanset hvilken type varmepumpe du vælger til at varetage opvarmningen af huset, så medfører det rigtig mange fordele. Varmepumpens hovedformål er som nævnt at opvarme boligen, og denne form for opvarmning er både fordelagtigt i forhold til prisen. Det er således en yderst billig måde at opvarme sit hus på, når først varmepumpen er installeret. Faktisk kan man ende med at spare helt op til 70 % på sin varmeregning. Samtidig er der tale om CO2-venlig opvarmning, hvilket er godt for miljøet og skaber ligeledes et bedre indeklima.

SCOP værdi – en varmepumpes effektivitet

En varmepumpe er en særdeles effektiv varmekilde, da den cirka leverer 4 gange så meget energi, som den selv forbruger. Allerede her kan man argumentere for, at en varmepumpe er en særdeles rentabel investering. Man kan udregne den nøjagtige virkningsgrad i en varmepumpe ved hjælp af den såkaldte SCOP værdi. SCOP-værdien viser i al sin enkelhed, hvor mange kWh varme, som varmepumpen leverer for hver kWh strøm, som varmepumpen får tilført. SCOP værdien skal helst være så høj som overhovedet muligt. Jo højere SCOP-værdi varmepumpen har, jo mere varme kan den videregive for den strøm, som der bliver tilført.

Der findes som nævnt en SCOP værdi, men der findes også en COP værdi? Forskellen er, at COP-værdien angiver varmepumpens virkningsgrad ved en given temperatur, hvorimod SCOP-værdien angiver varmepumpens virkningsgrad ved temperaturer fordelt ud over et år.