home Bil og motor Leas en bil til virksomheden og undgå besvær

Leas en bil til virksomheden og undgå besvær

Hvis man har en virksomhed, hvor det ofte er nødvendigt at gøre mange kilometer ud til kunder, partnere eller lignende, kan det være meget fordelagtigt med en firmabil. Det er muligt at købe en bil som firmabil, men det kan også være en fordel at erhvervslease en bil, og det kan i nogle tilfælde være mere økonomisk at gøre frem for at købe, mens man også kan få en meget god bil til et fornuftigt beløb. Herudover kan man også erhvervslease biler med service- og vedligeholdelsesaftaler, hvormed man kan få højere budgetsikkerhed i virksomheden, da man med disse aftaler ikke skal bekymre sig om uforudsete værkstedsregninger, serviceudgifter eller lignende.

Hvilken type af bil er der behov for?

Når man skal lease en bil, er det dog vigtigt, at man finder frem til den rette bil, der passer til det, man skal benytte bilen til. Skal man eksempelvis have mange varer i bilen, kan det være en fordel at vælge en større variant i form af eksempelvis en kassevogn eller en lidt større personbil. Det afhænger selvfølgelig af, hvor meget man jævnligt skal fragte. Herudover skal man også være opmærksom på, hvor langt bilen kører på literen, og dette er især vigtigt, såfremt man kører mange kilometer i bilen. Kører man rigtig mange kilometer i firmabilen, kan det være en fordel at lægge ekstra vægt på, at bilen skal køre meget langt på literen, da man herved kan spare en hel del på brændstof i forhold til, hvis man har en bil, der ikke kører så langt på literen.

Find den rette leasingtype til din virksomhed

Der findes ydermere flere forskellige måder, hvorpå man kan lease, og det er gældende for finansiel leasing og operationel leasing. Ved den operationelle leasing finansieres firmabilen ikke blot, da man også får serviceaftale, dækaftale og vejhjælp inkluderet i aftalen. Det er dog ikke sikkert, at alle de nævnte services kommer med hos alle leasingselskaber, hvorfor det kan være en fordel at undersøge nærmere, hvad en operationel leasingaftale indebærer hos et givent leasingfirma. Finansiel leasing er en mere simpel type af leasing, hvor man har brugsretten over den i leasingperioden, og når denne periode er gået, fastsættes en restværdi, som bilen skal indfries til. Drift, vedligeholdelse og lignende er altså noget, man selv skal sørge for, når man leaser en bil med en finansiel leasingaftale.

Hvis du dog foretrækker at købe en bil, så kan det være, at du har behov for at foretage et lån, der kan hjælpe dig godt på vej. Læs mere om dine muligheder for at låne til en bil  online.