home Hus og have Gulvafslibning – værd at vide

Gulvafslibning – værd at vide

En afslibning af gulvet kan på mange måder sammenlignes med maling af husets vægge – begge dele har stor betydning for det æstetiske og visuelle indtryk af hjemmet. Samtidig har gulvets stand stor betydning for følelsen, når man går på det, hvorfor det er vigtigt, at det er slebet og behandlet på optimal vis. Denne lille guide kan forhåbentlig give dig et indblik i, hvordan du selv kan klare gulvafslibningen, og hvorfor det kan være en væsentlig fordel at hente hjælp fra et professionelt firma i forbindelse med arbejdet.

Når der skal slibes

Hvis lakken på gulvet er slidt, og der samtidig fremstår tydelige brugsmærker i form af hakker og ridser, kan det være et tegn på, at gulvet trænger til en afslibning. I første omgang er det værd at overveje hvilket gulv, du har med at gøre, da gulvet naturligvis kun kan klare et begrænset antal afslibninger – navnlig hvis der er tale om et lamelgulv. Et gulv med massive brædder kan holde til flere slibninger, hvorimod et laminatgulv i princippet ikke kan slibes. Hvis du selv kaster dig ud i afslibningsarbejdet, kan det være en fordel at starte med et mindre gulv. Er gulvet ret ujævnt eller medtaget, er det indimellem nødvendigt med en decideret afhøvling, som foregår med maskiner med roterende klinger – dette arbejde bør du overlade til professionelle folk.

Det er også værd at nævne, at du typisk får det bedste sliberesultat med hjælp fra fagfolk som f.eks. Nettogulvafslibning, der udfører gulvservice i hele København.

Går du selv i gang med arbejdet, bør du først dykke søm og spartle huller, så gulvet er så plant som muligt. Man kan leje eller købe slibeværktøj i diverse byggemarkeder, og her skal du have fat i en slibemaskine og slibebånd med forskellige korn, da gulvet både skal have en grov-, mellem- og finslibning (hhv. 16/24, 40/60 og 100). Husk også speciel slibeolie.